Advarsel mod MEGET populær app: Kan automatisk tilmelde dig betalingstjenester

Henrik Rothenbücher

268 uger siden

|

21/10/2019
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En meget populær app har vist sig at være 'farlig', da den automatisk tilmelder dig betalingstjenester, som du ikke ønsker at væe en del af.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du skal ikke skamme dig, hvis du har downloadet og benyttet dig af appen, for det er der mere end 40 millioner mennesker der har.

Appen Snaptube er blandt de mere populære apps, som kan downloades på ens smartphone, og det er den fordi, at den kan gå ind og downloade videoer ned til din telefon fra Facebook eller Youtube.

Det betyder med andre ord, at hvis du du går ind på Facebook og der pludselig er en sjov video i dit feed, så kan du downloade den til din telefon, hvilket man ellers ikke normalt kan.

Snaptube er altså en voldsomt populær app, men nu er der kommet en advarsel ud, der opfordrer folk til at slette den hurtigst muligt igen. Det skyldes nemlig, at appen har lavet narrestreger og fået folk til at betale for tjenester, som de slet ikke skulle.

Har kostet mange penge

Det er researchere fra mediet Upstream, der har undersøgt appen, og de har erfaret, at der er foretaget hele 70 millioner mobiltransaktioner i en periode på blot seks måneder.

Appen har både leveret usynlige reklamer, og derudover har appen også tilmeldt brugere til automatiske betalingstjenester, som brugeren slet ikke har ønsket,

“SnapTube har leveret usynlige reklamer og skabt ikke-menneskelige klik og køb. Reklamerne er skjult for forbrugeren, da de ikke kommer frem på skærmen,” skriver Upstream.

I alt skulle Snaptube der er gratis at downloade, have kostet brugere op mod 91 millioner dollars. Det er altså mere end 600 millioner kroner, som er gået ud over de 40 millioner mennesker, der har brugt appen.