Forside Teknologi Sundhed.dk har været under angreb: Det betyder det for dig...

Sundhed.dk har været under angreb: Det betyder det for dig som bruger

Sundhed.dk har været under angreb: Det betyder det for dig som bruger
Sundhed.dk

Sundhed.dk har været udsat for et såkaldt DDoS-angren.

Lige nu læser andre

Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb.

I overensstemmelse med sundhed.dk’s beredskabsplan er der blevet igangsat flere initiativer.

Søndag lukkede sundhed.dk ned for adgangen fra alle andre lande end Danmark, og angrebet bliver meldt til Styrelsen for samfundssikkerhed.

Det skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Der er siden blevet åbnet op for adgang fra Grønland og Færøerne, samt de nordiske lande.

Læs også

Det betyder det for brugerne

Brugere i udlandet kan stadig opleve problemer, når de går på sundhed.dk.

Det er dog vigtigt at slå fast, at borgernes sundhedsdata ikke ligger på sundhed.dk og derfor ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.

Et DDoS-angreb er et overbelastningsangreb, som forsøger på at lægge en hjemmeside ned ved at sende ekstremt mange forespørgsler på én gang.

Systemet bliver overbelastet, og derfor kan brugere opleve langsom adgang eller nedbrud.

Angrebet handler typisk om at forstyrre driften – ikke om at få adgang til oplysninger.

Læs også

MinSundhed-appen har ikke været ramt af angrebet, og derfor kan man stadig logge ind der og se sine sundhedsoplysninger. Også fra udenlandske IP-adresser.

”Sundhed.dk beklager den ulejlighed dette medfører og har medført for vores brugere. Vores beredskab har heldigvis opdaget angrebet hurtigt, så vi har kunnet håndtere det,” siger direktør Morten Elbæk Petersen fra sundhed.dk.

Ads by MGDK