Vigtig besked om Europark udsendt: Denne p-bøde skal du blot ignorere

Nicolai H

5 uger siden

|

13/06/2024
Teknologi
Foto: solomonphotos/Shutterstock
Foto: solomonphotos/Shutterstock
ESET har udsendt besked til landets bilister.

Dagens topnyheder

Vi lever i en digitaliseret verden, hvor teknologi og internettet er en integreret del af vores hverdag.

Selvom der følger mange positive ting med de teknologiske fremskridt, så er vi desværre også udsat for en stigende mængde af online svindel.

Svindlere benytter kreative metoder til at narre intetanende borgere, som risikere at få stjålet både oplysninger og penge.

En ny advarsel fra sikkerhedsfirmaet ESET sætter fokus på en aktuel trussel: falske parkeringsbøder fra Europark.

ESET har via platformen 'Mit digitale selvforsvar' udsendt en advarsel om en svindelmail med overskriften “Du har en parkeringsbøde!”.

I mailen fiskes der efter CPR nummer og kreditkort.

Den falske mail om en parkeringsbøde fra Europark er særligt sofistikeret, da den forsøger at skabe panik hos modtagerne, hvilket øger sandsynligheden for, at de uskyldige ofre vil handle hurtigt uden at tænke sig om.

For de opmærksomme er det dog muligt at opdage svindlen, da mailen indeholder et link til en hjemmeside i Brasilien, hvilket jo gerne skal få alle alarmklokker til at ringe:

"For det skarpe øje, linkes der til en hacket webside i Brasilien på domænet jmsconstrutora[.]com[.]br som videresender til et andet domæne i Brasilien likeprotecaoveicular[.]com[.]br," forklarer ESET.

For at beskytte sig mod denne type svindel anbefaler ESET, at man undgår at klikke på mistænkelige links og straks sletter sådanne mails.

"Klik ikke på linket. Slet mailen, og giv gerne advarslen videre," understreger de.

Ved at dele denne viden med venner og familie kan vi hjælpe med at beskytte hinanden mod online svindel.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar