Forskere offentliggører ny teori: Der findes måske liv på Venus

Skrevet af Mathias Madsen

21/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor gruppe forskere arbejder med en ny teori, som måske kan bevise, at der er liv på Venus.

Dagens topnyheder

Planeten Venus har været kendt siden forhistorisk tid, men det var først i 70'erne at videnskabsmænd opdagede, at Venus' ydre atmosfære indeholder en kombination af hydrogen og nitrogen - også kendt som ammoniak. 

Lige siden har det været diskuteret, hvor ammoniakken kommer fra, og ingen har nogensinde kunne give et egentlig svar, men det mener en gruppe forskere fra Cardiff University, MIT og Cambridge University, at de måske kan nu. Det skriver Ladbible

På Jorden er ammoniak et affaldsprodukt fra akvatiske livsformer, og forskerne mener nu, at ammoniakken i Venus' atmosfære kan stamme fra et lignende sted, hvilket vil betyde, at der er liv på Venus.

Venus omtales da også ofte som Jordens søsterplanet, fordi de to planeter ligger 'tæt' på hinanden (den korteste afstand mellem de to er 38 millioner kilometer), og fordi de har omtrent samme størrelse og masse. Det betyder dog ikke, at Venus er ligesom Jorden - langt fra.

En væsentlig forskel er Venus' atmosfære, som blandt andet består af 96% kuldioxid, hvorimod Jordens består af 78% kvælstof og 21% oxygen. Derudover er Venus' overfladetemperatur alt for varm til liv, da den gennemsnitligt er på 464 grader. Desuden er Venus' atmosfære meget syreholdig.

Det har derfor længe været troet, at der ikke kunne eksistere liv på planeten, men det har forskerne bag den nye teori nu stillet spørgsmålstegn ved. 

Dr. William Bains fra Cardiff University's School of Physics and Astronomy, som er medforfatter til teorien, har blandt andet udtalt: "Vi ved at liv kan vokse i syreholdige miljøer på Jorden, men ikke i så syreholdige miljøer som man regnede med, at skyerne på Venus var. Men hvis noget dannet ammoniak i skyerne, så vil det neutralisere nogle af dråberne og gøre dem potentielt mere beboelige."

Den nye teori er altså, at der ér liv i skyerne på Venus i form af mikroorganismer, som danner ammoniak og derved neutraliserer noget af syren i skyerne, hvilket gør, at det er muligt at overleve i miljøet. 

Ammoniakken ville nemlig teknisk set starte nogle kemiske reaktioner, som ville sænke syreindholdet i skyerne til nul (som stadig er virkelig meget på den skala), og et syreindhold på nul ville være lavt nok til, at der potentielt set kan leve små organismer. 

Dr. Bains uddyber dog: "Der er mange andre udfordringer at overkomme for livet, hvis det skal dannes i Venus' skyer. For det første er der næsten ikke noget vand [...]. Men hvis der ér liv, så vil en neutralisering af syren gøre skyerne bare en lille smule mere beboelige, end vi troede."

"Med det sagt, hvis der er bare den mindste chance for, at der er liv på Venus, så vil det være en så epokeændrende opdagelse, at det virkelig vil være værd at følge op på," afslutter Dr. Bains. 

En rummission har planer om at have kurs mod Venus i 2023, hvor hovedformålet vil være at undersøge partikler i planetens skyer for at undersøge, om de indeholder liv.   Det forventes dog, at man først kan få håndfaste analyserede beviser sent i 2030'erne, og man må derfor væbne sig med tålmodighed, hvis man vil vide, om der er liv i Venus' skyer.