Nu kan det snart være slut: Vil stoppe populært Netflix-trick

Skrevet af Henrik R

12/03/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kan snart blive slut med at dele din Netflix-konto med andre.

Mest læste i dag

Det er efterhånden de færreste, der er alene om at benytte sin Netflix-konto. 

Rigtig mange deler en Netflix-konto, så de kan slippe for at skulle betale to eller flere abonnementer til tjenesten.

Det er mange penge, som Netflix går glip af, og nu vil de snart til at indkassere på den front.

Således lyder de seneste meldinger, at Netflix vil sætte en stopper for, at folk kan dele deres Netflix-konto med andre end personer i ens eget hjem.

Folk får advarsler

Mediet Thestreambible.com fortæller nemlig, at flere Netflix-brugere har fået en advarsel, da de loggede ind på deres Netflix-profil.

Advarslen lød således: “Hvis du ikke bor sammen med ejeren af denne konto, skal du have din egen konto for at fortsætte med at streame”.

Foruden advarslen er Netflix i øjeblikket i gang med at teste en totrinsgodkendelse, hvor man skal bekræfte kontoen med e-mail eller SMS. Denne test udføres i øjeblikket hos folk, der benytter Netflix via et smart-tv.

En talsmand fra Netflix fortæller til BBC, at testen er designet til at sikre, at andre ikke kan tilgå ens Netflix-konto.

“Denne test er designet til sikre, at personer, der bruger en Netflix-konto, er autoriserede til det,” lyder det fra talsmanden til BBC.

Ifølge Statista.com havde Netflix 203.67 millioner betalende brugere ved udgangen af 2020. Dette tal vil formentlig stige betydeligt, hvis det lykkes Netflix at få slået ned på dem, der deler konto.