Siden april har 142 bilister fået bøde for ukendt p-skive regel: Meget få danskere kender den

Skrevet af Henrik R

12/08/2023
P-skiven fra en ikonisk Seat - Foto: Dagens.dk
P-skiven fra en ikonisk Seat - Foto: Dagens.dk
Overraskende mange kender ikke til reglen.

Dagens topnyheder

I en tid hvor vejtrafikken bliver mere og mere kompleks, viser det sig, at mange danskere stadig ikke er klar over en række trafik- og parkeringsregler. 

Det er også meget muligt, at det er tilfældet i denne situation.

142 danske bilister har siden april måtte punge ud, fordi de har overskredet en parkeringsregel.

Reglen, som mange danskere ikke kender, drejer sig om den danske p-skives gyldighed uden for landets grænser.

Den danske p-skive er nemlig ikke gyldig i Tyskland, hvilket har kostet flere danskere dyrt i de seneste par måneder.

Det skriver Avisen via Flensborg Avis.

Om de mange bøder skyldes, at bilisterne har været uvidende, eller at de blot har blæst på reglerne, ved vi ikke.

Men kommunens talsmand, Clemens Teschendorf, peger på, at de uddelte bøder nok skyldes anvendelse af den danske p-skive:

“I enkelte tilfælde kan det være, at bilisterne helt har glemt p-skiven, men sandsynligvis har de fleste anvendt en dansk p-skive”, siger han.

Begrundelsen for reglen og straffen

Kommunen meddelte tilbage i februar måned, at den danske p-skive blev gjort ugyldig, hvilket skabte stor debat.

Begrundelsen for den kontroversielle beslutning var, at der skulle tages hensyn til de tyske færdselsregler, da der fra tyske stemmer blev klaget over forskelsbehandlingen.

På trods af at man får en parkeringsbøde, så er den ikke så stor, som vi kender dem fra Danmark. Den lyder nemlig på 150 kroner.

Skal man fremover parkere i kommunen, skal man altså have anskaffet sig en tysk p-skive.