Den første blev set af flere hundredetusinder danskere: Nu kommer nummer 2

Skrevet af Mathias Nielsen

12/07/2022
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Der kommer en nummer to af den populære film.

Dagens topnyheder

I 2019 kunne danskerne tage i biografen og se filmen ‘Jagtsæson’. Her udgjorde Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther hovedrollerne som veninderne Eva, Bella og Marlene.

De tre tog Danmark med storm, for mere end 460.000 danskere så dengang filmen i biografen. Det har man fra produktionens side set som noget positivt, for nu kommer der en ‘Jagtsæson 2’, som får undertitlen ‘I medgang og modgang’.

Det er noget, man altid hører i forbindelse med en vielse af et par, og det er da også temaet for den kommende film. Her er der nemlig bryllup på programmet.

Ifølge Kino, så er handlingen følgende:

Eva (Mille Dinesen) har mistet sit job, og det kører ikke rigtigt for hende. Til gengæld er Marlene (Lækre Winther) blevet forfremmet, og Bella (Stephania Potalivo) skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele værre.

Men så øjner Eva muligheden for endelig at få sig et nyt job ved at arrangere Bellas polterabend. Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand.

Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i medgang og modgang. 

Der er altså lagt op til en omgang med grin og latter, ligesom det var tilfældet i den første film. Manuskriptet står Lars Mering og Claudia Boderke igen bag, ligesom de gjorde med den første film.

Duoen står ligeledes bag de tre Klassefesten-komedier, som også havde rigtig flotte seertal i biograferne.

Rollelisten byder udover Dinesen, Potalivo og Winther på navne somLars Ranthe, Martin Bo Lindsten, Rasmus Botoft, Marin Greis-Rosenthal, Julie Agnete Vang og Olivia Borgels.

‘Jagtsæson 2’ kommer til at få premiere den 5. oktober 2023.

Foto: Nordisk Film