DR bekræfter: Fyrer flere medarbejdere

Skrevet af Mathias Nielsen

30/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DR varsler fyringer af flere medarbejdere.

Mest læste i dag

DR er som et statsligt medie ene og alene finansieret af de danske skatteborgere. Derfor bestemmes DR’s budget hovedsageligt af Folketinget.

Derfor skal DR selv prioritere sit budget på tv og radio. Nu vil DR gerne omprioritere sit budget, og derfor varsler man nu nedlæggelse af 49 stillinger i DR Nyheder, hvilket vil betyde fyring af 20-25 medarbejdere.

Det har medarbejderne i DR Nyheder netop fået at vide på et stormøde om ‘aktuelle udfordringer ved den digitale omstilling’, som har konsekvenser for afdelingerne, skriver Journalisten.

Også medarbejderne i DR Kultur, Børn og Unge er samlet til stormøde med direktør Henrik Bo Nielsen. Også her vil der være afskedigelser.

Den 6. september vil ledelsen give besked til de medarbejdere, som er omfattet af fyringsrunden. DR vil angiveligt investere mere i DR Lyd og DR TV i fremtiden, hvilket altså kræver en omprioritering af DR’s midler.

Ændringerne sker som led i DR’s strategiplan frem mod 2025, ‘Sammen om det vigtige’, som blev præsenteret sidste år.

Strategiplanen handler om, at public service-huset skal omstilles til at afspejle det ændrede medieforbrug i Danmark, hvor færre ser flow-tv, og flere og flere lytter til podcast, får deres nyheder digitalt og ser tv på streamingplatforme.

Strategien betød, at en række medarbejdere blev omplaceret. DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, understregede, at strategien ikke ville føre til afskedigelser. Virkeligheden har nu vist sig at være en anden.