DR-værter scorer nye jobs

Skrevet af Julie Møller

08/09/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De to værter rykker ud af DR Byen.

Mest læste i dag

DR er nu klar til at præsentere dette års værtspar samt de optrædende kunstnere til Kronprinsparrets Priser 2021.

For første gang er Tina Müller vært ved Kronprinsparrets Priser, og sammen med Kåre Quist vil hun byde velkommen til prisuddelingen, der sendes direkte fra Vejle Musikteater.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Prisuddelingen sætter fokus på præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde. Under showet vil der også være musikalske indslag, når der er optræden fra en lang række store kunstnere, som for eksempel Drew Sycamore, Christopher, Scarlet Pleasure og Iomfro.

For første gang er Tina Müller vært ved Kronprinsparrets Priser, og sammen med Kåre Quist vil hun byde velkommen til prisuddelingen, der sendes direkte fra Vejle Musikteater. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Kronprinsparret uddeler fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris, Kronprinsparrets Sociale Pris samt to Stjernedryspriser.

Med Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kroner. Med hver af Kronprinsparrets to Stjernedryspriser følger 100.000 kroner.

Foto: Agnete Schlichtkrull.

Ved sidste års uddeling på Værket i Randers modtog Danica Curcic Kronprinsparrets Kulturpris, den sociale organisation Kofoeds Skole modtog Kronprinsparrets Sociale Pris, og Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gik til koreograf Sebastian Kloborg og den sociale organisation De Anbragtes Vilkår.

Kronprinsparrets Priser sendes live på DRTV og DR1 lørdag den 25. september klokken 21.00.