Efter DR-program: Springer fra aftale

Skrevet af Julie Møller

12/02/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Aftalen blev ikke som forventet.

Dagens topnyheder

I det seneste afsnit af DR-programmet Løvens Hule fik Frederik Højgaard Berg en investering på 500.000 kroner for 20 procent med hjem.

Han indgik en aftale med Mia Wagner, der så et lys i appen James App, som er et digitalt menukort, der gør det muligt for gæster på restauranter og caféer at bestille og betale direkte for mobilen og dermed undgå ventetid.

I det seneste afsnit af DR-programmet Løvens Hule fik Frederik Højgaard Berg en investering på 500.000 kroner for 20 procent med hjem. Foto: DR / Per Arnesen.

Men efter programmet er hun nu hoppet fra samarbejdet. Det skriver Ekstra Bladet.

Som investor for familievirksomheden Freeway har Mia Wagner kastet penge i forskellige Løvens Hule-projekter. Men i slutningen af sidste år forlod hun Freeway og stiftede Nordic Female Founders. 

Mia Wagner har valgt at hoppe af Frederik Højgaard Bergs projekt, men Freewaykoncernen fortsætter samarbejdet.

“Det er rigtigt. Det har jeg det helt fint med. Det er den absolut mest rigtige strategiske beslutning for alle, så jeg synes bare, det er, som det skal være,” forklarer Mia Wagner.

Mia Wagner har valgt at hoppe af Frederik Højgaard Bergs projekt. Foto: Per Arnesen / DR.

Fra 20 til 50 procent

Det er ikke den eneste ændring, der er sket i aftalen mellem Frederik Højgaard Berg og Freewaykoncernen. 

Siden optagelserne af programmet har Freeway overtaget yderligere 30 procent af James App mod at Frederik Højgaard Berg har fået 20 procent af Roomservice, der er en udbringningstjeneste, som Freeway står bag. 

“Det er rigtig godt, og giver mening, så vi nu har et rigtigt partnerskab, som hænger sammen,” udtaler Frederik Højgaard Berg i en pressemeddelelse. 

Det er ikke kun Frederik Højgaard Berg, der får noget. Også Freeway har fået tilført noget, siger Malene Wagner, bestyrelsesmedlem i Freewaykoncernen og direktør for Roomservice.

Her ses Frederik Højgaard Berg sammen med Malene Wagner, bestyrelsesmedlem i Freewaykoncernen og direktør for Roomservice. Foto: PR.

“Frederik er en gudsbenådet sælger og en dygtig entreprenør, som det er godt for os at få ind i Roomservice,” siger Malene Wagner.