Efter trist nyhed: Nu reagerer X Factor-dommer

Skrevet af Julie Møller

23/02/2021
De tre dommere i dette års X Factor: Martin Jensen, Oh Land og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV 2.
De tre dommere i dette års X Factor: Martin Jensen, Oh Land og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV 2.
X Factor-dommeren reagerer på den triste nyhed, der kom ud i går.

Dagens topnyheder

I går kom det frem, at Melvin Kakooza alligevel ikke bliver årets vært på X Factor.

I den seneste tid har Melvin haft ubehag, og derfor er han blevet undersøgt. Det har vist sig, at han i noget tid har gået rundt med en hjernetumor i baghovedet, som heldigvis er godartet.

“Den er nu blevet opereret væk. Det er naturligvis et kæmpe chok for ham og hans familie, og de har nu brug for al den ro, de kan få for, at han kan komme sig. Jeg håber og appellerer til forståelse for, at vi ikke har yderligere kommentarer i den kommende tid,' lyder det i en pressemeddelelse fra Jakob Riis, manageren for Melvin Kakooza. 

Det fik blandt andet Sofie Linde, der lige nu er på barsel fra værtsjobbet på X Factor, til at sende en hilsen til Melvin.

“Jeg sender al min kærlighed og masser af medvind til verdens bedste Melvin Kakooza og hans familie,” lød det i en story på Instagram fra tv-værten.

Nu reagerer Oh Land, en af dommerne i X Factor, også på den triste nyhed.

I en story på Instagram skriver hun:

“Sender dig masser af gode tanker, Melvin. Vi kommer til at savne dig i X Factor.”

Foto: Instagram @Ohlandmusic

Ny vært på X Factor

Det første liveshow af X Factor løber over stablen på fredag den 26. februar, og TV 2 har fundet en afløser til værtstjansen. Hvem den nye vært bliver, kan du læse mere om i denne artikel: