Gustav Salinas afslører nye planer: Snart tilbage på skærmen igen

Skrevet af Mathias Nielsen

19/01/2023
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det er ved at være en del år siden, at Gustav Salinas har medvirket i tv-programmer. Hvis man har savnet det, så skal man ikke vente ret længe. Gustav er nemlig snart tilbage på skærmen igen.

Mest læste i dag

Der er sket meget siden Gustav Salinas for snart 15 år siden for første gang medvirkede i tv.

Dengang var det i ‘Dagens Mand’ på TV 2, hvor den dengang 18-årige Gustav var en del af de mænd, som skulle forsøge at finde sin udkårne.

Siden da er det dog blevet til en masse andet reality, for eksempel ‘Gustav og Linse på udebane’ og ‘Divaer i junglen’.

For syv år siden besluttede Gustav dog at stoppe med tv.

Siden da har han ikke set sig tilbage, og har blandt andet udgivet kogebøger, lavet sit eget slik med kæresten Mulle og ikke mindst en online-coaching virksomhed, hvor han blandt andet hjælper en masse klienter med at tabe sig og komme i form.

Seneste skud på stammen er, at Gustav og Mulle sidste år fik en hund af racen Old English Bulldog, som har fået navnet Bella.

Selvom det har været et stort eventyr og der har været nok at se til, så savner han også lidt tiden på tv.

– Det er 10 år siden, at jeg startede med Reality. Jeg har da nok savnet det lidt, fortalte Gustav til Realityportalen i forbindelse med Reality Awards onsdag aften.

Der går dog ikke længe før, at man igen kan se ham på skærmen.

– Mulle sagde til mig sidste år, at hvis jeg gerne vil gøre det igen, skulle jeg gøre det. Så der kommer noget lige om lidt.