Lene Beier om nyt tv-program: Det har jeg taget med videre

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Lene Beier har også lært noget af det nye tv-program, som hun er vært på.

4. juli havde det nye program ‘Vi drukner i rod’ premiere på TV 2. Her hjælper den populære tv-vært Lene Beier forskellige danskere med at få ryddet op i deres hjem, som formentlig roder mere end i den gennemsnitlige danske husstand.

Programmet har også påvirket Lene Beier selv, som i kølvandet på programmet selv har ryddet ud i flere rum i hendes eget hjem.

Læs også

2-årige Daniel overtager fars mikrofon og synger Elvis-klassiker

– Det første, jeg gjorde, var at sortere alt mit tøj i garderoben – otte store sække blev det til – og dem gav jeg videre til min mor og mine to søstre, Mette og Maria, og min mors veninde, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET og tilføjer:

– Min makeup, parfumer og cremer blev også sorteret. Min mand, Anders, tog fat på sit tøj og ordnede vores to sønners værelser.

Den 45-årige tv-vært fortæller desuden, at hun siden oprydningen i eget hjem også har skåret ned på forbruget, og køber derfor ikke lige så meget tøj eller sko længere.

Det er særligt tre ting, som Lene Beier vil tage med sig videre fra programmet.

– Tankegangen med at tømme, sortere og organisere er noget, som jeg vil tage med mig fra programmet. Jeg har lært, at man skal kigge på en ting, og hvis den ikke lever op til kriteriet, om man bruger eller elsker den, skal den sendes videre. Anders og jeg har længe brugt reglen: Hvis du køber noget nyt, er der noget andet af slagsen, som skal ud.

Læs også

Skattestyrelsen advarer: Falsk besked i omløb

 

Dagens Gossip