Lisbet Dahl taler ud om sygdom: Sådan har jeg det i dag

Skrevet af Mathias Nielsen

09/10/2022
Foto: Lars E/Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E/Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Lisbet Dahl har to gange været nede med stress - senest i 2021. Nu fortæller hun, hvordan det går hende i dag.

Mest læste i dag

Få har lavet ligeså mange  revyer, tv-serier og film som Lisbet Dahl, der i mange år har været en stor del af den danske underholdningsbranche.

Men selvom den 76-årige skuespillerinde ofte fremstår stærk, så er hun også “bare et menneske”.

To gange har Lisbet nemlig været nede med stress, fortalte hun i dokumentarserien "Min skjulte smerte" på TV 2.

Første gang var for 15 år siden, og i programmet fortæller Lisbet da også om de nærmere omstændigheder omkring den første gang.

– Jeg var på turné med en forestilling og i pausen, der sidder jeg bøjet fremover. Pludselig er det som om, der kommer en stor krog og tager mig i nakketøjet og flår mig op i luften. Det var rystende forfærdeligt, det var som om, at jeg blev revet 4-5 meter op.

Lisbet blev efterfølgende indlagt i tre dage. Sidste år var den så gal igen.

Denne gang kunne Lisbet dog godt selv mærke, at noget ikke var som det skulle være.

Derfor gik hun til sin læge, hvilket mundede ud i en lang sygemelding.

Det var først i begyndelsen af dette år at Lisbet igen var klar til at genoptage jobs.

Heldigvis er det blevet bedre med tiden, og i dag har den 76-årige revy-legende det godt.

– Jeg har det godt, og stressen er helt væk nu, men jeg har til gengæld mistet stemmen, fortæller hun til BILLED-BLADET.