Luksusfælden i aften: Camilla og Jesper har to huse og knap 3 millioner kroner i gæld

Skrevet af Julie Møller

16/02/2021
Foto: Viafree.
Foto: Viafree.
Trods den store gæld har parret alligevel valgt at forsøde tilværelsen med nyt køkken og kæmpe bryllup.

Dagens topnyheder

I aftenens udgave af Luksusfælden er eksperterne på besøg hos Camilla og Jesper, der bog i Høng på Nordvestsjælland. For et par år siden gik de fra hinanden. De fandt dog hurtigt sammen igen, men i mellemtiden havde Camilla nået at købe sit drømmehus.

Det har resulteret i, at parret nu står med to huse, som de ikke kan betale. Strømmen har været lukket på det ene hus, mens det andet har været på vej på tvangsauktion adskillige gange.

Trods den store gæld har parret alligevel valgt at forsøde tilværelsen med nyt køkken og kæmpe bryllup. Foto: Viafree.

Camilla og Jesper er dog ikke mere bekymrede over økonomien og situationen, end at de både har fået lavet nyt køkken i Camillas hus og holdt kæmpe bryllup.

Nægter at samarbejde

Camilla er vred over Jespers store gæld, og har svært ved at indse, at også hendes egen skattegæld er årsagen til deres økonomiske deroute. Camilla truer Jesper med at gå fra ham, hvis ikke han går med til at de får hjælp at Luksusfældens eksperter. 

Men da eksperterne, Jan og Kenneth, afslører den økonomiske redning for parret, bliver det for meget for Camilla, som bliver rasende og nægter at samarbejde. 

Om eksperterne må opgive eller Camilla kommer på bedre tanker, kan ses i aftenens afsnit af Luksusfælden. 

Du kan se klip fra afsnittet herunder.