Nu afslører de: Sådan kom aftalen med kronprins Frederik i stand

Skrevet af Julie Møller

02/07/2021
Foto: DR.
Foto: DR.
Det var intet mindre end kronprins Frederik, der i torsdagens afsnit af DR-programmet ‘Nak & Æd’ tog med Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk på jagttur.

Mest læste i dag

Det er 12. sæson af DR-hittet ‘Nak & Æd’, der netop er gået i gang, og det er første gang, at der er royalt besøg.

Men hvordan får man kronprinsen med på ideen? Det viser sig, at det faktisk var kongehuset selv, der spurgte.

Det fortæller redaktør på programmet, Anders Roholt.

Foto: DR.

“Det skete simpelthen på den måde, at vi for et år siden fik en invitation fra kongehuset til at komme med på sikajagt. Derefter tog vi til København og holdt et møde med dem, hvor vi fik at vide, at kronprinsen gerne ville deltage, og jeg må indrømme, at jeg da lige måtte knibe mig selv i armen,” lyder det fra Anders Roholt til DR. 

Foto: DR.

“Et af de bedste afsnit”

I programmet, der kan ses på DR.TV, ankommer kronprinsen til lejren i Gribskov, hvor Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk er i gang med at stille an.

Der går ikke lang tid, før kronprinsen også giver en hånd med, og det er i den forbindelse, at den kommende konge slår fast, at Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk ikke behøver bekymre sig om tiltaleformen.

Foto: DR.

“Du kører bare dus,” lyder det fra kronprins Frederik, der i programmet fremstår hyggelig, hjælpsom og nede på jorden.

Det er seerne vilde med. På programmets Facebook-side er der mange, der roser programmet og kronprinsen.

“Det er et af de bedste afsnit, jeg nogensinde har set. Og hvilket fantastisk menneske vores kronprins.”

Foto: DR.

“Hvordan kan man ikke være royal med en kommende konge så jordnær og ligefrem i hans tilgang til bare at være en del af dette program.”

“Det var bare et godt afsnit og mega stolt over vores kommende konge, han er en mand af folket og super cool, det er han.”

Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk er taget til Gribskov for at få ramt på en sika. Om det lykkes med hjælp fra kronprinsen kan ses i programmet, der er på DR.TV lige nu.