Nu er det ude: De skal være med i den nye sæson af Løvens Hule

Skrevet af Julie Møller

21/05/2021
Jesper Buch er også med i sæson 7 af Løvens Hule. Foto: DR/Per Arnesen.
Jesper Buch er også med i sæson 7 af Løvens Hule. Foto: DR/Per Arnesen.
7. sæson af programserien Løvens Hule bliver en realitet, og nu er det også afsløret, hvem der skal være blandt løverne.

Mest læste i dag

DR leder lige nu efter deltagere til at medvirke i en 7. sæson af programserien Løvens Hule.

Men selvom deltagerne endnu ikke helt er på plads, så er de fem løver det, og seerne kan se frem til et gensyn.

Det bliver nemlig Jesper Buch, Mia Wagner, Jan Lehrmann, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, der sætter sig i stolene.

Det bliver et gensyn med løverne i DR-programmet Løvens Hule:Fra venstre Christian Arnstedt, Jacob Risgaard, Mia Wagner, Jesper Buch og Jan Lehrmann. Foto: Per Arnesen / DR.

Det skriver B.T.

Alle fem var også med i den seneste sæson, og for Jesper Buch er det syvende gang, han siger ja til at være med i programmet.

“Nu er det endelig officielt”

Tidligere på måneden delte Jesper Buch et billede på Instagram, hvor det stod klart, at der kommer en ny sæson af det populære DR-program. 

“Nu er det endelig officielt, at der kommer en ny sæson af Løvens Hule,” skrev han og henviste til et skema, hvor man kan ansøge om at være med i programmet.

Før den seneste sæson, sæson 6, havde Jesper Buch tænkt, at det var tid til at sige farvel til programserien. Men så kom coronaen. 

“Jeg havde faktisk valgt at stoppe i Løvens Hule efter 5 år ude på venstre flanke. Havde!!! For så kom Corona den satan, og jeg synes aldrig Løvens Hule har været mere samfundsrelevant end formatet er i 2020. Mange Danske virksomheder og iværksættere har brug for støtte, gode råd og kapital, og det vil jeg gerne forsøge at være en del af at give. Derfor går jeg i studiet igen for at optage sæson 6, så nu er I advaret,” skrev han forud for den seneste sæson.