Nu vender populært DR-program tilbage - Men med stor ændring

Skrevet af Sarah S

28/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er premiere på programmet i aften, men når det ruller over skærmen, så er det ikke helt som det plejer at være.

Dagens topnyheder

I aften løber første afsnit af den 5. sæson af 'Fede Forhold' over skærmen. 

I programmet følger vi tre par, som har brug for hjælp til at få gnisten tilbage i forholdet og samtidig få en sundere livsstil. 

Gennem syv måneder er parrene med i livsstilseksperimentet, hvor de skal sige farvel til dårlige vaner og i stedet genfinde gnisten. Undervejs filmer parrene sig selv gennem op- og nedture. Desuden skal de gennemgå eksperimenter som belyser deres sundhed og deres forhold. 

Formålet er, at de med hjælp fra eksperterne skal finde tilbage til dem, som de var, da de mødtes. 

I denne sæson vil vi møde Regitze og Karsten, Patrick og Emma, og Line og Mikkel. 

"Regitze og Karsten elsker god mad og søde sager, og det har betydet godt 50 kilos overvægt tilsammen. De er fanget i hamsterhjulet og er mere samarbejdspartnere end kærester. Det unge par Patrick og Emma er også blevet tungere og tungere i deres forhold. Det går især ud over overskuddet til leg med deres børn. Line og Mikkel brugte før deres aftener på at være tætte og intime, nu ligger de i hver deres sofahjørne og passer sig selv. Line døjer med overskydende graviditetskilo, mens Mikkel kæmper med en så dårlig passet diabetes, at Line frygter, hun skal blive gammel uden ham," sådan skriver DR om den kommende sæson, som nu har premiere.

Fokus på sundhed og velsmag

Men i denne sæson er der en stor ændring, det skriver Ekstra Bladet. 

Når parrene i denne sæson skal have hjælp af en ernæringsekspert, er det i denne sæson Marie Steenberger, som skal guide parrene. Som noget helt nyt vil der i denne sæson blive taget udgangspunkt i en plantebaseret kostplan.

Valget er blevet truffet på baggrund af klimahensyn, for at have fokus på at spise mindre kød og dermed passe bedre på klimaet. Birgitte Kofoed som er kreativ direktør i STV og udvikler på programmet, fortæller at det er for at få en ny vinkel på, at man kan spise vegansk på en både sund og velsmagende måde.

"Jeg tror, at mange af os i dag tænker mere over, hvor meget kød vi spiser, og ser på alternativer. Flere og flere arbejdspladser har indført en vegetardag om ugen. Det er en strømning i tiden," lyder det blandt andet fra Birgitte Kofoed. 

Hvordan det modtages af parrene kan du se på DR TV allerede nu, eller når første afsnit ruller over skærmen på DR1 i aften kl. 20.30.