Peter Ingemann afslører godt nyt: Det sker igen

Skrevet af Julie Møller

160 uger siden

|

21/04/2021
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
“Knallerten kører igen,” skriver Peter Ingemann.

Dagens topnyheder

I en række TV 2-programmer har Peter Ingemann kørt rundt i Danmark på sin Puch Monza Juvel. Nu kommer der en god nyhed til fans af programmerne. Der er flere afsnit på vej.

Det afslører Peter Ingemann i et opslag på Instagram:

“Knallerten kører igen! Om et par måneder trykker jeg kickstarteren i bund og stikker atter engang min ‘Rubin-røde Puch’ ind i et lækkert område af Danmark,” skriver Peter Ingemann og røber, at turen denne gang går til Solskinsøen i Østersøen.

“Denne gang bliver det Bornholm! Vi har allerede nogle gode ideer til, hvad vi skal lave derovre,” tilføjer tv-værten, men spørger også sine mange følgere til råds.

“Kender du til noget, som måske ikke lige står i turistbrochuren. Noget rigtig bornholmsk, ukendt, originalt eller måske endda ‘EN ÆGTE ORIGINAL’, så skriv endelig! Jeg elsker originaler og skævhed,” slår Peter Ingemann fast.

I kommentarfeltet er det væltet ind med bud på, hvor knallerten skal bringe Peter Ingemann her.

“Hallegården skal du forbi. Bedste gourmet hotdogs. Ekkodalshuset laver gigantiske og gode tarteletter,” skriver en følger.

En anden kommer med forslag til, hvor Peter Ingemann kan få stillet tørsten.

“Der er 3 bryghuse: Svaneke bryghus, Small Batch Bornholm og Penyllan Brewery. Så du går bare igang,” lyder opfordringen. 

“Du skal prøve Flæskestegen i Svaneke - mums de laver en god flæskestegsburger. Dueodde Dinner & Steakhouse kan bestemt også anbefales, hvis man kan lide et godt stykke kød. Og så er der også Ekkodalen med deres kæmpe tarteletter,” skriver en tredje.

Foto: Instagram.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Peter Ingemann spørger sine 187.000 følgere til råds. I januar fortalte Peter Ingemann, at han er gået i gang med et nyt projekt.

“Er i gang med at skrive en ny bog. En semi-autentisk bog (mere autentisk end semi) om familie-bodegaen, “Den Gyldne Hest” i Silkeborg og dens herlige klientel,” skrev han i et opslag på Instagram.

I den forbindelse er Peter Ingemann stødt på en udfordring, og han har brug for en hjælpende hånd. Det kan du læse meget mere om i denne artikel: