Peter Ingemann afslører: Populær programserie vender snart tilbage

Skrevet af Mathias Madsen

18/02/2022
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Den folkekære tv-vært har i en kommentar på Facebook afsløret, at han snart vender tilbage på skærmen på sin "rubin-røde" Puch Ponza Juvel.

Dagens topnyheder

Peter Ingemann er ikke et dumt bud, hvis man skulle udnævne Danmarks mest folkekære tv-vært.

Han har således charmeret danskerne med sine dårlige jokes og sin danskprægede engelske accent i programmer som 'Størst', 'To ens - med Ingemann' og senest 'Ingemann og Kongerækken' siden han i 2004 blev alment kendt for sin værtsrolle i boligprogrammet 'Hammerslag', som i 2010 havde et gennemsnitligt seertal på næsten én million.

Der er ingen tvivl om, at alt hvad Ingemann rører ved for tiden bliver en succes, og hans nyeste program, 'Ingemann og kongerækken', hvor han fortæller om den danske kongerække, er ikke nogen undtagelse. 

Det var derfor til stor ærgrelse for værtens mange tusinde fans, da han i går i et opslag på Facebook kunne afsløre, at aftenens afsnit var det sidste.

Foto: Facebook

"Det bliver SÅ godt!!! Bortset fra at vi så må undvære dig på ubestemt tid!?  Eller er der noget nyt vi kan glæde os til?!" skrev en fan således i en kommentar i håbet om at få noget nyt med Ingemann at se frem til, og det må man sige, at hun fik. 

Det tog nemlig ikke lang tid før Ingemann svarede på kommentaren og beroligede med, at han snart vender tilbage på skærmen. 

"Tak [hjerte] Knallert Bornholm kommer inden længe," skrev han således i et svar, som siden har fået 187 'likes'.

Foto: Facebook

Her hentyder han formentlig til, at han fortsætter programserien, hvor han kører rundt i Kongeriget Danmark på en kopi af den selvsamme røde Puch, som han havde, da han var en ung knægt i Ry. 

Serien tæller i forvejen programmerne 'Ingemann og Vestkysten', 'Ingemann og Hovedstaden', 'Ingemann og Færøerne' og 'Ingemann, Fyn og Lolland-Falster', og inden længe kan vi altså glæde os til 'Ingemann og Bornholm', hvor den garvede tv-vært kommer til at køre rundt på Solskinsøen og opleve øens befolkning, specialiteter og seværdigheder.

'Ingemann og Vestkysten' var det første program i rækken, og det blev sendt på TV2 fra marts til april i 2019.