Populær TV 2-vært afslører: Vil ikke være med i 'Vild med dans'

Skrevet af Mathias Nielsen

08/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Christian Borregaard kommer ikke til at medvirke i det populære danseprogram, selvom han holder meget af at se det selv.

Dagens topnyheder

Lige nu ruller ‘Vild med dans’ over skærmen, hvilket er til stor glæde for en masse seere, som ser med uge efter uge. Feltet af deltagere varierer meget, men alle har det til fælles at de er kendte.

Christian Borregaard er vært på TV 2’s program ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, og han er meget glad for at se ‘Vild med dans’.

Men glæden forbliver som seer, for han vil aldrig selv deltage i programmet.

– Nej tak. Jeg tror, det ville være programmets endeligt, hvis jeg kom med i det. Jeg har en rytme som et stykke træ. Så det tror jeg ikke ville kunne lade sig gøre. Det ville gå helt galt. Jeg ville være sådan en, folk stemte på, bare for at se mig ydmyge mig selv igen næste fredag. Så det tror jeg ikke er smart, fortæller tv-værten til Realityportalen.

Faktisk tror Christian ikke engang, at han ville kunne få noget rytme i kroppen ved hjælp af de ellers så dygtige dansere.

– De er meget dygtige, men de er ikke mirakelmagere, så det tror jeg ikke, at de kan. Vi lader dem om det, og så ser jeg det i fjernsynet en gang imellem. Jeg hepper på Heidi Frederikke. Hende kan jeg bare godt lide, fortæller

Der er dog også en mere praktisk årsag, som relaterer sig til ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’.

Det optages nemlig også i øjeblikket, hvorfor Christian slet ikke ville have tid til at deltage i programmet.