Rygterne tager til: Er det den nye 'X Factor'-vært?

Skrevet af Mathias Nielsen

12/04/2023
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Der skal findes en ny 'X Factor'-vært til den næste sæson, og nu kommer et navn i spil til netop denne rolle.

Mest læste i dag

Det er ikke lang tid siden, at sæson 2023 af ‘X Factor’ blev afsluttet.

Her kunne Simon Kvamm trække det længste strå, da hans gruppe Rosél vandt programmet med deres egen sang "Jeg er almindelig".

2023 var generelt en speciel sæson.

Det var Simon Kvamms første sæson som dommer, mens det også blev Sofie Lindes sidste som vært på programmet.

‘X Factor’ kommer også til at løbe af stablen i 2024, og her skal der findes en afløser for Sofie Linde.

TV 2 har endnu ikke offentliggjort en ny vært, men B.T. skriver, at det eftersigende skulle være Maria Fantino, som skal være ny vært.

Fantino har i en række år lavet radio og tv for DR, ofte sammen med Christian Bonde i programmet ‘Curlingklubben’ på P3.

Til B.T oplyser TV 2 dog, at det ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt.

'TV 2 oplyser, at der endnu ikke er lukket en ’X Factor’-vært’.

Hvis det ender med at blive Maria Fantino, er det ikke første gang TV 2 henter en DR-vært.

Sofie Linde startede i sin tid sin tv-karriere på netop DR som vært på ‘Sommer Summarum’, men i 2016 fik hun for første gang rollen som vært på ‘X Factor’.

I 2018 fik TV 2 så rettighederne til ‘X Factor’, og her fik man altså lokket Sofie Linde med.