Sofie Linde melder ud: Derfor stopper jeg i 'X Factor'

Skrevet af Mathias Nielsen

18/02/2023
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
TV-værten fortæller nu for første gang om de tanker, hun har gjort sig i forbindelse med hendes exit som vært på 'X Factor'.

Dagens topnyheder

Da Sofie Linde fredag aften gik på ’X Factor’-scenen, tog hun hul på sin sidste sæson som vært på det populære sangprogram.

Når finalen i Randers er slut den 31. marts, så vil hun ikke længere stå i spidsen for programmet.

Det blev meldt ud tilbage i januar, men først nu fortæller hovedpersonen selv om årsagerne bag.

- Der er ikke rigtig mere i det end rettidig omhu, fortæller hun til TV 2.

Den populære vært har ganske enkelt fået alt det, hun ønskede sig.

- Jeg har haft en fantastisk sæson, så der er ingen grund til at mose mere ud af oplevelsen, fortæller Sofie Linde.

Det faktum at være mor til to små børn er også noget, som har været med til at få Sofie til at overveje fremtiden som vært. 

- Så på den måde er det også fint at ryste posen engang imellem, fortæller hun og uddyber, at hun har brug for at ”rive bukserne” af sig selv engang imellem.

Det er ingen hemmelighed, at Sofie er en driftig kvinde.

Hun har altid en masse projekter i gang, og har ved siden af værtstjansen blandt andet lavet reklamer for Matas og McDonald’s samt et tv-program, hvor man kan følge med i renoveringen af familiens sommerhus på Langeland.

Nu hvor det er slut med ‘X Factor’, er der dog ikke nogen decideret plan for fremtiden.

Dog understreger hun, at der altid lander spændende ting på hendes bord.

TV 2 har ikke meldt ud om Sofie Lindes afløser endnu, men foreløbig er hun altså vært denne sæson med. Hvem den nye vært bliver, må vi imidlertid vente i spænding på.