Sofie Linde reagerer på dokumentar: "Føj for en syg kultur"

Skrevet af Mathias Nielsen

24/08/2022
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
'X Factor'-værten går nu ind i debatten omkring DR's nye dokumentar.

Dagens topnyheder

I den netop udgivet DR-dokumentar med titlen 'Spies og morgenbolledamerne' fortæller tidligere ansatte, hvad de oplevede i koncernen som unge piger.

Her fremstilles der et billede af en meget seksualiseret kultur, hvor Simon Spies efter behov har sex med de unge piger. Som belønning kunne pigerne få eksempelvis 10.000 kroner.

Dokumentaren har ikke overraskende sagt gang i en stor debat omkring den måde, som Simon Spies historisk set er blevet omtalt på i den danske presse. Her er han ifølge nogle personer fuldstændig ukritisk blevet hyldet som en fantastisk kultfigur, selvom der altså er foregået nogle kontroversielle ting i firmaet.

En af dem, som nu tager bladet fra munden og blander sig i debatten, er influencer og tv-vært Sofie Linde. På Instagram rejser hun skarp kritik af den adfærd, som Simon Spies var garant for at praktisere.

- Mange har spurgt mig, hvad jeg tænker ovenpå dokumentarserien om Simon Spies. Her til aften har jeg endelig fået set den helt færdig. Jeg har ikke levet samtidig med Simon Spies, men jeg kender historierne om ham. Jeg har hørt dem fortalt og lappet det i mig som underholdning. Set klippene. Set filmen. Købt ind på fortællingen om ham som et ikon, der lykkedes med at skide janteloven et stykke, skriver Sofie Linde blandt andet og tilføjer:

- Men jeg forstår nu, at der er mange flere kommaer og udråbstegn at tilføje i fortællingen og opfattelsen af Simon Spies. Føj for en syg kultur, der har ligget som et veludtænkt system lige under det glamourøse rejseimperium, til at udnytte unge kvinder - ja, faktisk børn - hos Spies Rejser. Blot for at behage ‘rejsekongen’.

Sofie retter også skarp kritik af ledelsen i Spies, som ifølge hende har accepteret kulturen ved ikke at sige fra på vegne af de unge piger. Ligeledes mener hun ikke, at nogen som helst er hævet over loven uanset status i samfundet.

- INGEN - uanfægtet hvor dygtig, charmerende, rig eller kendt man er - er hævet over loven, almen pli og medmenneskelighed!

Foto: Instagram