Stor overraskelse: DR-profil tilbage igen

Skrevet af Mathias Nielsen

09/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke mange uger siden at Ulla Essendrop havde sidste sendevagt på 'Aftenshowet', men nu er hun allerede tilbage på skærmen igen.

Mest læste i dag

Den kendte tv-vært Ulla Essendrop kunne i slutningen af februar måned via et opslag på Instagram meddele, at hun efter otte år var færdig som vært på DR’s ‘Aftenshowet’.

- Farvel til Aftenshowet. Efter otte intense, lærerige, spændende, afvekslende og magiske år, og 500 udsendelser, har jeg valgt at stoppe på Aftenshowet. I aften bliver min sidste udsendelse på programmet. Tak for det hele til verdens bedste kolleger både på og udenfor skærmen, lød det den 23. februar fra Ulla selv.

Hvad fremtiden nu stod på har ikke være til at finde ud af, men måske er det uofficielt blevet afsløret.

I onsdagens udgave af TV Avisen klokken 18:30 var det nemlig Ulla Essendrop, som var vært på udsendelsen.

Det er endnu ikke meldt ud, om Ulla Essendrop skal være en fast del af værtsholdet på TV Avisen, så om det blot var et tilfælde eller noget seerne godt kan vænne sig til, må tiden vise.

Det er generelt en tid med store forandringet for Ulla Essendrop.   I efteråret kom det frem, at hun ikke længere dannede par med sportskommentatoren Jimmy Bøjgaard, som hun ellers havde været sammen med i ti år.   Parret fik i august 2017 sønnen Theodor sammen.