TV 2 kan offentliggøre ""historisk højt tal"

Foto: Shutterstock

TV 2 har under dette års Tour de France haft rigtig pæne seertal.

Søndag kunne danske Jonas Vingegaard fuldende den massive præstation, som det var at vinde verdens største cykelløb, Tour de France. Vingegaard vinder dermed løbet som den bare anden dansker i historien.

Den anden er Bjarne Riis, som i 1996 vandt det famøse cykelløb. Den sjældne og meget store bedrift har da også skabt stor interesse for cykelløbet blandt danskerne.

Læs også

Han bliver tvunget på arbejde trods corona-smitte: Sådan hævner han sig på sin chef

For ikke nok med at søndagens etape var historisk rent sportsligt, så var den det også med hensyn til seertal. Hele 1.027.000 danskere så nemlig med, da Jonas Vingegaard blev hyldet som vinder af årets Tour. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Tallet dækker over livesendingen på tværs af TV og streaming på TV 2 og Eurosport 1 og inkluderer ikke de seere, der siden har set afslutningen tidsforskudt.

Livsendingen toppede søndag aften, hvor 1,4 millioner seere fulgte TV 2 og TV 2 News' dækning af fejringen af Jonas Vingegaard i Paris.

- Når sport er bedst og størst, så kan det som intet andet i den grad samle danskerne, som vi på TV 2 så gerne vil. Det har denne tour været et godt eksempel på hele vejen fra den forrygende flotte start i Danmark - med så mange danskere enten ude på etaperne eller foran skærmen - til eventyret sluttede i Paris med Jonas Vingegaard i gult, lyder det fra Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, om de høje seertal i årets Tour.

Generelt har i år været rigtig godt rent seermæssigt.

Over en halv million danskere så nemlig i gennemsnit de 21 etaper på TV 2 og TV 2 Play fra 1.-24. juli, og det gør det til det mest sete Tour de France siden 1996, hvor det som sagt var Bjarne Riis, der til sidst kunne lade sig hylde i den gule trøje.

Læs også

Tilbagekalder flere økologiske æg: Risiko for skimmelvækst

 

Dagens Gossip