TV 2 med stor nyhed: Populært program vender tilbage igen

Foto: Shutterstock

Om under 14 dage kan seerne igen se det populære tv-program igen.

Mange seere har fulgt med i de første fire sæsoner af tv-programmet 'Korpset - gjort af det rette stof', hvor først ukendte og siden da kendte danskere over otte dage har prøvet kræfter med en lang række udfordringer af både fysisk og mental karakter.

Deltagerne er blevet ledsaget af tidligere operatører fra Jægerkorpset, og en enkelt med erfaring fra Frømandskorpset, som sammen med Jægerkorpset udgør de danske specialstyrker i klassisk forstand.

Læs også

Skifter til konkurrenten: DR henter populær TV2-vært

Slædepatruljen Sirius er også en specialstyrke, men de forretter som bekendt udelukkende tjeneste i Grønland. En af de tidligere instruktører har også erfaring herfra.

I de tidligere sæsoner har chefinstruktøren været Thomas Rathsack, som især blev et kendt ansigt i kølvandet på den såkaldte “Jæger-sag” i 2009, hvor Rathsack ragede uklar med Forsvaret efter udgivelsen af bogen 'Jæger: I krig med eliten'.

Nu kan TV 2 så meddele, at det succesfulde program vender tilbage igen, og denne gang vil det atter være kendte danskere, som skal prøve kræfter med en lang række udfordringer, som instruktørerne har tilrettelagt ud fra deres egne erfaringer med optagelsesprøven til de danske specialstyrker.

I år vil holdet af instruktører bestå af Rune Krogh Danielsen, som tidligere har været med som instruktør. Han vil i den kommende sæson få selskab af Morten Kvist Carl og Morten 'Max' Grundsøe.

Foto: Lars E. Andreasen/TV 2.

I år vil 12 kendte danskere starte de otte dage, men det er formentlig ikke alle 12, som står tilbage efter otte hårde døgn. I år er deltagerne:

  1. Katrine Nim Bruhn, som er professionel vægtløfter.

  2. Nicolas Dalby, som er MMA-kæmper

  3. Didde-Mie Lykke From, som er professionel danser

  4. David Sakurai, som er både skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. 

  5. Jill Liv Nielsen er psykoterapeut

  6. Abdel Aziz Mahmoud, som er journalist, forfatter og tv-vært.

  7. Kristina Schou Madsen, som er ekstremløber

  8. Theresa Eslund, som er tidligere fodboldspiller.

  9. Lars Rasmussen, som er tidligere håndboldspiller og træner

  10. Kasper Kirkegaard Jensen, som er radio- og podcastvært.

  11. Mille Gori, som er danser, cirkusartist, forfatter, skuespiller og tv-vært. 

  12. Kristian Bech, som er tv-vært og tidligere politibetjent.

Foto: Lars E. Andreasen/TV 2.

Der er premiere på den nye sæson af 'Korpset - gjort af det rette stof' mandag 29. august på TV 2. 

Læs også

Sluk for din elektronik i aften: El-prisen når højeste pris i 12 år

 

 

Dagens Gossip