10-årig overøses med ros: Nægtede at besvare "stødende" matematikproblem

Skrevet af Mathias Busekist

31/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 10-årige er blevet overøst med ros for sine handlinger.

Dagens topnyheder

Moren Naomi delte et anerkendende skriv med sine Facebook-følgere, hvor det hurtigt gik viralt og blev mødt med beundring fra hele verden.

Naomi indså først, at hendes datter havde udrettet noget særligt, da Rhythm en aften begejstret kaldte hende over for at se på sine matematikopgaver.

Rhythm fremhævede da et bestemt spørgsmål, som hun havde nægtet at besvare, fordi det ville være "forkert". 

Spørgsmålet, som den unge pige henviste til, lød som følger:

"Tabellen til højre viser vægten for tre elever i 4. klasse. Hvor meget tungere er Isabel end den letteste elev?"

Rhythm var dybt fornærmet over spørgsmålet, som hun fandt respektløst og skadeligt for unge pigers selvværd. Hun var overbevist om, at det var en kultur med kropsskam og urealistiske forventninger, og at det sendte et budskab om, at fysisk skønhed var vigtigere end indre styrke og intelligens.

Foto: YouTube

"Rhythm cirklede spørgsmålet ind på regnearket og skrev 'WHAT!'. Hun tegnede en pil, der ledte hen til spørgsmålet, og skrev: 'Undskyld, jeg vil ikke svare på det her, det er uhøfligt'."

Rhythm skrev derefter en besked til sin lærer og forklarede, hvorfor hun ikke kunne svare på spørgsmålet. Hun skrev, at det er uhøfligt og ikke "særlig pænt" at "bedømme folks vægt".

Rhythm, som endte med at løse opgaven uden at angive, hvilket barn der var tungest, sagde, at hun besluttede at skrive en note til sin lærer, fordi hun ikke ønskede, at lignende spørgsmål skulle blive ved med at dukke op i lektierne.

"Jeg var meget nervøs for, at jeg ville få problemer, fordi jeg ikke havde skrevet svaret ud, men jeg løste alligevel opgaven. Min lærer talte med mig om det og fik mig til at føle, at hun var på min side."

Hendes mor fortæller, at Rhythms matematiklærer på Grant Elementary School i Murray, Utah, fuldstændig forstod hendes pointe og "håndterede situationen med stor omhu". 

Foto: YouTube

Murray City School District's kommunikations- og informationsspecialist, D. Wright, fortæller til TODAY, at de er glade for, at Rhythms lærer håndterede situationen på en så positiv måde, og roste den pågældende lærer for at være "følsom, støttende og forstående".

Eureka Math, der er ansvarlig for at have lavet spørgsmålet, kommenterer, at de aldrig har modtaget denne type feedback før, og forklarede, at det bruger både mandlige og kvindelige navne i sine problemsæt.