10.000 kilometers afstand: Familie ser deres datter dø over nettet

Skrevet af Sol Stoffregen

02/01/2014

Dagens topnyheder

På trods af 10.000 kilometers afstand kunne en iransk familie se deres datters sidste timer på et hospital i USA.

Den 27-årige Sanaz Nezami fra Iran var i Michigan i USA for at studere på universitetet, men inden hun nåede så langt, blev hun brutalt slået ned. Politiet formoder, at det var hendes nye ægtemand, der stod bag overfaldet i starten af december.

Det skriver News.com.      

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Da den bevidstløse og gennembankede Sanaz Nezami kom ind på hospitalet Marquette General Hospital nord for Michigan, fandt personalet ud af, at patienten havde familie i Iran.

I løbet af kort tid opstod der et bånd mellem sygeplejerskerne og lægerne og familien i Iran, som ikke havde mulighed for at rejse til USA.

Derfor satte personalet en bærbar computer og et webkamera op, så familien i Iran kunne følge deres datters liv i hospitalssengen og tale med personalet. Sygeplejerskerne aede den døende Sanaz, når de pårørende bad om det.     

LÆS HELE DEN RØRENDE HISTORIE OM SANAZ NEZAMI HER.

Men Sanaz vågnede aldrig op.

Den 9. december døde den 27-årige kvinde, mens hendes pårørende overværede hendes sidste åndedrat.

Inden da havde familien givet en ekstraordinær tilladelse til, at Sanazs organer kunne doneres. Både hjerte, lunger og andre livsnødvendige organer blevet givet til i alt syv personer i USA.