12-årig autistisk pige skulle mødes med veninde: Hun blev filmet og banket til bevidstløshed

Skrevet af Nicolai Steinicke

28/11/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Den dengang 12-årige Abbie skulle møde en ven i parken. En anden pige dukkede op og slog den autistiske pige, indtil hun mistede bevidstheden.

Dagens topnyheder

Abbie havde aftalt at møde en ven fra skolen i en park en tirsdag i oktober. Da hun ankom, blev hun overfaldet af en anden pige, mens en gruppe på 10 unge filmede angrebet på deres telefoner.

Abbie blev slået flere gange i ansigtet og derefter slået direkte i jorden. Angrebet fortsatte, mens Abbie lå ned. Den 12-årige fik flere spark i hovedet og blev efterladt dækket af blod.

Hendes mor, Angela, fik en lidt dårlig følelse, da hendes datter ikke svarede på en sms. Hun fik hurtigt et opkald fra Abbie og hørte en pige, der skreg hendes navn i baggrunden, før opkaldet blev afbrudt.

Angela gik ud for, at lede efter sin datter Abbie. Da hun ikke fandt hende, gik hun hjem igen. Ude foran huset mødte hun moren til Abbies veninde, hun advarede Angela, at synet af hendes datter ville være voldsomt. 

Abbie sad på bagsædet af sin venindes mors bil, dækket af blod og blev ved med, at miste bevidstheden.

Angela kørte sin datter til børnehospitalet, hvor hun blev indlagt, hvor hun blev i to dage. Hun havde et dybt snit i hovedet, der skulle limes sammen, og de mange smertefulde blå mærker dækkede hendes hoved og ansigt.

Angela fortæller, at hun ikke engang kunne røre sin datter, fordi hun havde så ondt.

Politiet har anholdt en 13-årig pige for det brutale overfald. Hun skal møde i retten, og vil formentlig blive løsladt fra ungdomsfængslet, hvis hun holder sig væk fra offeret i sagen.

Abbie, der nu er fyldt 13 år, har ikke været tilbage i skolen siden overfaldet. Hun er bange for at forlade huset. Det skriver Mirror.

“Hendes liv har ændret sig fuldstændig. Selv når vi gik i butikkerne, tog hun fat i min arm og sagde: 'Mor, forlad mig ikke,'” siger Angela.

Et Facebook-opslag lavet af mor Angela, kan ses nedenunder, men jeg må advare mod stærke billeder.