1.300 elever sendt hjem: Skole evakueret på grund af lille edderkop

Skrevet af Nicolai Busekist

18/09/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En hel skole blev evakueret, efter meldinger om, at der var blevet fundet en edderkop

Dagens topnyheder

Omtrent 1.300 elever blev sendt hjem fra Malcolm Arnold Academy i Northampton i det centrale England fredag morgen, da en falsk enkeedderkop blev spottet på skolen ved 11-tiden. Det skriver The Sun.

Skolen forsikrede forældrene om, at de 'blot handlede med forsigtighed' og sagde, at de havde kontaktet en skadedyrsbekæmper, der har renset alle skolens klasseværelser.

Det er ikke første gang, at skole har fået sig en forskrækkelse på grund af en edderkop. Det skete også i oktober 2018, hvor en stor mængde falske enkeedderkopper blev fundet i en del af skolen.

Falske enkeedderkopper bliver ofte forvekslet med de sorte enkeedderkopper. På trods af, at de bider, er det dog sjældent, at de falsker enker angriber mennesker.

Ifølge Wildlife Trust kan et bid fra en sådan edderkop sammenlignes med den smerte, man oplever, hvis man bliver stukket af en hveps. De ottebenede edderkop ses ofte indendørs på denne tid af året.

De edderkoppen blev fundet på skolen, udsendte Malcolm Arnold Academy en meddelelse til alle forældrene med en oplysning om fundet af edderkoppen.

"Vi har i dag fundet en falsk enkeedderkop på skolen. Nogle af jer husker måske, at dette er sket tidligere," skriver skolen i deres meddelelse til forældrene.

"Skadedyrsbekæmperen er på vej, og området er afspærret, men for at være på den sikre side, anbefaler vi, at dit barn afhentes, så snart du er i stand til det. Det gælder for 8., 9. og 10. klasse"

"12. og 13. klasseseleverne vil blive sendt hjem med samtykke. Vi vil holde 7. klasseseleverne på skolen i en separat bygning, der er væk fra, hvor edderkoppen blev set."

"Vær opmærksom på, at der ikke er nogen grund til bekymring. Vi handler ganske enkelt med forsigtighed for at sikre, at skadedyrsbekæmperen kan eliminere truslen, så der er klar til fuld tilbagevenden på mandag."

Ifølge Northants Live var personalet på skolen 'meget effektive og organiserede' i forbindelse med evakueringen af skolens elever. Eleverne i 7. klasse blev desuden senere sendt hjem, oplyser The Sun.