En brutal historie har ramt i staten Arizona i USA.
Her blev en ung gravid kvinde for nyligt brutalt skudt og myrdet i sit hjem, mens hun sov.
Det skriver New York Post.
Men midt i den tragiske forbrydelse skete et mirakel, da kvindens baby overlevede.
I en pressemeddelse oplyser det lokale politi, at flere familiemedlemmer blev vækket omkring klokken 4:30 om natten til lyden af skud, og at den blot 19-årige Jasmine Vega skreg, inden der igen blev helt stille.
Familien slog alarm, og kort efter ankom politiet, som hastede Jasmine Vega til det nærmeste hospital, hvor hun kort efter blev erklæret død.
Den unge kvinde var seks måneder henne i sin graviditet, og det lykkedes lægerne på hospitalet at redde barnet, som stadig indlagt, fortæller barnets far Anthony Rivera.
Politiet ved endnu ikke, om Jasmine Vega var målet for skuddene, oplyser politiet, som endnu ikke har fundet gerningsmanden.
Faderen til Jasmine Vega har nu startet en indsamling på siden gofundme.com, som skal gå til udgifterne i forbindelse med Jasmine Vegas tragiske død, og så skal de gå til hendes lille søn.
Sådan sparer du nemt 1500 kroner om året – uden at lægge mærke til det