19-årige Lydia troede, at det var støv oppe i hjørnet på hendes værelse - men hun fik en grim overraskelse

Henrik Rothenbücher

206 uger siden

|

20/05/2021
Udland
Privatfoto
Privatfoto
En britisk teenager gjorde et skrækindjagende fund i sit soveværelse forleden. Nu spreder billederne gåsehud på nettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da 19-årige Lydia fra Yorkshire besluttede sig for at gøre rent på sit værelse forleden, var hun ganske klar over, at det var på tide at svinge både støvsuger og klud. Det skriver The Sun

Hun havde nemlig gennem længere tid bemærket, at en samling støv i loftet havde vokset sig større og større i det ene hjørne, og nu skulle der gøre noget ved det. Troede hun.

For Lydia fandt meget hurtigt ud af, at der ikke var tale om støv. Hun skyndte sig at tage et par billeder, som siden er gået verden rundt, efter at hun delte dem på Twitter tidligere på ugen.

Det viste sig, at Lydia havde delt soveværelse med en mindre koloni af ottebenene bæster - en uhyggeligt stor mor og hendes mange unger.

Der var altså ikke tale om en klump støv, men om en hel hær af klamme edderkopper, som havde formeret sig oppe i hjørnet og nu bare hang der og hyggede sig over hovedet på deres 19-årige værelseskammerat.

Lydia skriver på sociale medier, at hun slet ikke havde lagt mærke til, at hun havde ubudne gæster i sit hjem. Det lignede bare støv. Men da hun opdagede det, havde hun mest af alt lyst til at brænde hele værelset ned.

Og det forstår man jo godt.

Privatfoto

De opsigtsvækkende billeder er siden 30. august blevet delt og liket tusindvis af gange, og det er helt tydeligt, at folk på Twitter godt kan sætte sig ind i, hvor ækel en oplevelse det var for den britiske teenager.

"Mit hjerte stoppede rent faktisk med at slå, da jeg så dette," skriver en bruger. 

"Hun har bare at betale husleje med alle de børn," joker en anden.

Privatfoto

 

En tredje skriver, at Lydia bare skal sætte ild til huset.

The Sun skriver, at de ubudne gæster i den unge kvindes hjem kan blive op til 12 centimeter lange, og at de gemmer sig i folks boliger hele året, men først kommer frem i slutningen af sommeren, når de er klar til at finde en mage og formere sig.  

Ads by MGDK