2-årig død i tragisk ulykke: Hængte sig selv

Skrevet af Nicolai Busekist

16/10/2020
Foto: Privat / Lauren Grimshaw
Foto: Privat / Lauren Grimshaw
En toårig dreng er afgået ved døden efter en tragisk ulykke, hvor han hængte sig selv.

Mest læste i dag

Den toårige dreng, der var fra Cornwall i Storbritannien, døde på tragisk vis, efter at have hængt sig selv i en persiennesnor ved et uheld. Det skriver Daily Mirror.

Ifølge det engelske medie skulle den lille dreng, ved navn Cobie Grimshaw, have viklet sig selv ind i en persiennesnor, der hang ved vinduet ved siden af familiens sofa i stuen.

Et par minutter senere blev Cobie fundet af sin 26-årige mor, Lauren Grimshaw, men skaden var desværre allerede sket. Cobie pådrog sig en alvorlig hjerneskade, forårsaget af iltmangel. Han afgik ved døden tre dage efter.

En glad og kærlig lille dreng

Hans mor udtalte følgende om lille Cobie: "Cobie var en meget glad og kærlig lille dreng, som var elsket af alle."

"Han var lige startet i dagpleje, hor han havde fået en masse venner. Han var mit eneste barn og lyste mine dage op."

Lauren har også fortalt om ulykken, der kostede hendes lille søn livet. Hun fortæller, at hun kom ind i rummet, hvor hun så, at Cobie stod op i sofaen, tæt ved vinduet.

"Jeg kan huske, at jeg syntes, at det lignede, at han sov. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at persiennesnoren var viklet om hans hals," siger hun.

"Jeg fik straks løsnet kæden fra hans hals, ved at løfte ham op og fjerne den. Samtidig skreg jeg på min mor og Tom [hendes partner]."

Hun fortæller herefter, at hendes mor tog Cobie fra hende, lagde ham på sofaen, og begyndte at udføre hjertelungeredning. Imens ringede Lauren efter en ambulance.

Døde på hospitalet

Cobie blev af en ambulancehelikopter fløjet til et nærliggende hospital, men desværre stod hans liv ikke til at redde.

Lauren fortæller, at hun fik at vide, at hans hjerne var svulmet op, og der kun var en lille sandsynlighed for, at han ville klare den.

2-årige Cobie lå i respirator i tre dage, hvorefter han sov ind.

Lauren er naturligvis knust over tabet af hendes søn: "Jeg er knust efter Cobies død og savner ham hver dag. Jeg ønsker bare, at tingene skal være, som de var før."

Obducenten Andrew Cox har forklaret, at dødsårsagen var en traumatisk hjerneskade, der var opstået som følge af kvælning.