Tanner Cook, der driver en YouTube-kanal ved navn Classified Goons, lavede en prank i et indkøbscenter, der udviklede sig til chikane af Alan Colie. Han befandt sig i det pågældende indkøbscenter, hvor han skulle hente mad, som han skulle levere.
Til sidst fik han nok af den chikane, som han blev udsat af, hvilket fik ham til at trække en pistol og skyde Cook i brystet.
Den chokerende hændelse fandt sted den 2. april i år, efter Cook havde fulgt efter Colie rundt i indkøbscentret Dulles Town Center i Sterling, Virginia, USA. I hele denne periode stak han sin telefon op i ansigtet på ham.
Cook blev ved med at afspille en sætning ved hjælp af Google Translate, som man kan få til at læse en oversættelse højt.
På trods af, at Colie hele tiden tog afstand til Cook, og flere gange bad ham om at stoppe, blev han ved. Det fik Colie til at forsøge at slå telefonen væk, hvorefter Cook tog et skridt frem med ham.
Her blev det hele for meget for Colie, der tilsyneladende var meget irriteret over situationen. Han valgte derfor at trække sin pistol frem, som han affyrede og ramte Cook i nederste venstre bryst med. Efter afgivelsen af skuddet, var der naturligvis panik i indkøbscentret.
Kort tid efter dukkede to politibetjente op, som arresterede ha. Han blev sigtet for grov vold, brug af et skydevåben samt affyring af et våben inde i en bygning.
Men ifølge Daily Star blev Colie i sidste uge kendt uskyldig i tiltalen om grov vold. Det skyldes, at han selv hævder at have handlet i selvforsvar, da han følte sig truet af Cook.
Til gengæld blev han fundet skyldig i tiltalen om at have affyret sit våben inde i en bygning. I næste måned skal et nyt retsmøde finde sted, da hans advokat har anket dommen på hans vegne.
Adam Pouilliard, der er forsvarsadvokat for Colie, har udtalt, at hans klient følte sig truet af Cook under konfrontationen. Ligeledes forklarede han, at det hele var sat op til at skabe en reaktion og trække seere til hans video på YouTube.
Efter skudepisoden kæmpede Cook for sit liv, og tilbragte derfor flere dage på en intensivafdeling. Daily Star skriver, at kuglen både trængte gennem hans mave og lever.
Under retssagen insisterede han på, at han ikke havde nogen anelse om, at han havde skræmt eller gjort Colie, selvom han flere gange bad ham om at lade være samt forsøgte at slå telefonen væk.
Anklager Eden Holmes har argumenteret imod påstanden om selvforsvar, da loven kræver, at Colie med rimelighed frygtede, at han var i overhængende fare for legemsbeskadigelse
Hun sagde, at Cookes prank var bizar, men ikke truende: "De spillede en dum sætning på en telefon. Hvordan kunne den tiltalte mene, at han med rimelighed var i frygt for overhængende legemsbeskadigelse?"
Colie, der har siddet varetægtsfængslet siden sin anholdelse i april, og han forbliver fængslet indtil det næste retsmøde. Cooks 'Classified Goons'-kanal, som har mere end 50.000 abonnenter, er kendt for sine kontroversielle videoer.
Cook har desuden gjort det klart, at denne chokerende hændelse ikke kommer til at stoppe ham i at lave nye videoer til hans kanal. Angiveligt tjener han et sted mellem 2.000 og 3.000 dollars om måneden på det, hvilket svarer til mellem 14.200 og 21.300 kroner.