22-årig ringede 200 gange til alarmcentralen: Var tæt på at koste et barn livet

Skrevet af Henrik R

24/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er forbudt at ringe til alarmcentralen, hvis der ikke er opstået en nødssituation. Desværre er det ikke alle der forstår den besked, og det fik en pige til at ringe 200 gange til alarmcentralen mellem jul og nytår.

Mest læste i dag

Danske børn er ikke særlig gamle, før de får at vide, at man aldrig nogensinde må ringe til 1-1-2, medmindre det er i absolut nødstilfælde. De fleste holder sig heldigvis fra det, men der er bare nogle, der aldrig lytter efter, hvad de voksne siger.

Det var tilfældet mellem jul og nytår, hvor en 22-årig pige lavede intet mindre end 200 opkald til alarmcentralen, hvilket var tæt på at koste livet for et lille barn, der havde fået hjertestop.

22-årige Vanessa Cross lavede hele 200 falske telefonopkald til den britiske alarmcentral mellem jul og nytår, hvor hun i flere af dem forgav, at hun havde brug for hjælp. Alarmcentralen fandt dog hurtigt ud af, at hun løj, og de endte derfor med at spærre hendes telefonnummer.

Det fik dog ikke den 22-årige kvinde til at give op, og hun valgte derfor at købe forskellige simkort til sin telefon, så hun kunne fortsætte med at forstyrre alarmcentralen.

”Jeg er ligeglad med andre”

Alle opkald til alarmcentralen bliver optaget, og i et af de chokerende opkald, kan man høre hvordan hun siger ”Jeg ringer fordi, at jeg keder mig, og jeg er pisse ligeglad med alle andre. Jeg tænker kun på mig selv,”

Under en af samtalerne hvor alarmcentralen endnu ikke ved det er hende, udbryder hun pludselig i et stort grin, hvor hun efterfølgende siger, at hun ikke har brug for en ambulance, men at hun bare ringer, fordi hun keder sig.

Et af opkaldene til alarmcentralen betød blandt andet, at en ambulance blev forsinket med 1 minut og otte sekunder til et barn, der var blevet ramt af hjertestop. Det skriver avisen Metro.

Retten i Leciestershire har dømt den 22-årige Victoria Cross, og hun skal betale £165 pund i bøder, hvilket er lidt under 1.500 kroner.

Det er ikke første gang, at England har mødt en telefon-scammer, der misbruger alarmcentralen. Sidste år var de ude for, at Thomas Exhall ringede 344 gange til i perioden fra december til april, og det estimeres til at have kostet den britiske sundhedsforsikring op til 210.000 kroner.