23-årig sendte sms’er til sin afdøde far hver dag i fire år: Pludselig modtog hun et svar

Skrevet af Kamille Isaksen

31/01/2024
Foto: Privat / Facebook
Pludselig var der en, som svarede på hendes sms'er.

Dagens topnyheder

Når man mister en, som man har kær, efterlader det et stort tomrum, og man kan hurtigt føle sig alene. Især det at miste ens forældre, kan være noget, som rammer en hårdere end man tror, og man ville nogle gange ønske, at man kunne tage sin telefon og ringe op til himlen.

Netop denne følelse er en, som Chastity Patterson fra Arkansas i USA, kan kende til. 

Siden hun mistede sin far, har hun nemlig dagligt sendt beskeder til sin afdødes fars mobilnummer. 

Selvom han ikke var hendes biologiske far, havde de to et meget stærkt bånd, og Chastity betragtede ham som sin egen far, mens han så hende som sin datter.

En dag kom der - til den 23-åriges store overraskelse - pludselig et svar på en af hendes beskeder.

Det skriver TV 2 Norge.

"Hej kære."

Sådan stod der indledningsvist i beskeden. Det viste sig dog, at afsenderen ikke var kvindens far, men derimod en mand ved navn Brad.

"Jeg er ikke din far, men jeg har modtaget dine beskeder de seneste fire år. Jeg ser frem til din beskeder om morgenen og dine opdateringer om aftenen. Jeg hedder Brad, og jeg mistede min datter i en bilulykke i august 2014, og dine beskeder har holdt mig i live. Når du skriver til mig, så ved jeg, at det er en besked fra Gud," lød det videre i beskeden fra Brad.

Han indrømmede også, at han længe havde ønsket at svare hende, men at han frygtede, at det ville knuse hendes hjerte.

"Jeg er ked af, at du har mistet nogen tæt på dig, men jeg har lyttet til dig i løbet af de sidste par år, og jeg har set dig vokse. Jeg har ønsket at svare dig i årevis, men jeg ville ikke knuse dit hjerte.”

"Du er en ekstraordinær kvinde, og jeg ville ønske, at min datter kunne være blevet den kvinde, du er," slutter Brad.

Efter at have modtaget beskeden føler Chastity, at hun endelig kan afslutte dette kapitel og lade ham hvile. 

Du kan se beskederne her:

Foto: Privat / Facebook