I den tro, at hun var død, valgte familien at brænde kvinden.
Lige nu læser andre
En indisk kvinde på 24 år blev brændt ihjel på et ligbål kun få timer efter, læger ved en fejl havde erklæret hende død.
Sygehuspersonalet mente, at Rachna Sisodia var død af en lungeinfektion på hospitalet i Noida, som ligger i den Nordindiske stat Uttar Pradesh, skriver Daily Mail.
Kvindens 23-årige mand fik liget af hustruen udleveret klokken 1.27. Med nogle venner kørte han til et ligbrændingssted to timer væk. Klokken 8 om morgenen begyndte kremeringen.
Men ifølge forlydender trak nogen kvinden af bålet igen, fordi hun muligvis stadig var i live.
Læs også
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der var ingen tegn på, at hun var i live, efter hun blev fjernet fra bålet. En obduktion viste ifølge politiet, at der var kulpartikler i hendes luftveje og lunger. De ville ikke være der, hvis hun ikke havde trukket vejret under afbrændingen.
To læger på sagen har udtalt, at den 24-årige ikke døde af en lungeinfektion, men af chok over at blive brændt levende.
– Det er det, der sker, når nogen bliver brændt levende. Partiklerne kommer ind i kroppen med vejrtrækningen. Hvis en person er død, kan sådanne partikler ikke nå ned i lungerne og luftvejene. Så lægerne har konkluderet, at kvinden blev brændt levende på ligbålet, siger en talsmand for det lokale politi.
Nye anklager kommer frem
Sagen har udviklet sig fra en anklage mod lægerne, fordi der også er dukket påstande op om, at ægtemanden var indblandet i kvindens død.
Kvindens morbror har anklaget hendes mand og ti andre mænd for at have misbrugt kvinden seksuelt og slået hende ihjel. Det afviser lægerne dog.
Lægerne fastholder, at Rachna Sisodia døde på hospitalet, og retsmedicineren siger, at han ikke kan være sikker på, at liget var af hende, fordi de omfattende skader på liget efter afbrændingen gjorde det umuligt at identificere liget.
Der er blevet sikret et stykke knogle fra liget. Det skal bruges til at udføre DNA-tests for at fastslå ligets identitet.