24 timers kø til at se dronning Elizabeth II: Mand anholdt for at røre kisten

Mathias Madsen

137 uger siden

|

17/09/2022
Udland
Foto: Noble Phil/PA Images/Ritzau Scanpix
Foto: Noble Phil/PA Images/Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth II 's popularitet blandt Storbritanniens befolkning er tydelig; selv efter hendes død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nu mere end én uge siden, at dronning Elizabeth II afgik ved døden. 

Den folkekære dronning blev med sine 96 leveår og 70 år som regent den længstsiddende monark i Storbritanniens historie, og man må sige, at hun var elsket i sine mange regeringsår, hvilket tydeligt er kommet til udtryk efter hendes død.

Storbritannien har således været i national sorg, og i denne weekend har tusindvis af mennesket samlet sig i London for at se dronningens kiste i Westminster Hall og tage afsked med hende. 

Ifølge flere britiske medier var der hele 24 timers kø for at komme ind og se kisten allerede klokken 04:00 i morges. 

Det fremgik ifølge TV2 af den britiske regerings kø-tracker, som desuden viser, at køen nu 'kun' er på cirka 14 timer. 

Det er dog ikke alle, der har gidet at vente de mange timer for at se kisten. 

Én mand er således blevet anholdt for "forstyrrelse," fordi han sent fredag forlod køen og løb op og rørte ved dronningens kiste. 

Fornemt besøg i køen

Selvom køen er utrolig lang, har nogle af de forventningsfulde britere, der stod i køen i dag, fået sig én på opleveren. 

Lørdag overraskede kong Charles og prins William nemlig de ventende britere. 

De to royale gav hånd til flere af de tusinde fremmødte og talte ifølge BBC med flere af dem.

 

 

 

 

Ads by MGDK