28-årig model havde 'højlydt lagengymnastik' med fyr: Var forfærdet, da hun opdagede sin store fejl

Nicolai Busekist

16 timer siden

|

11/05/2025
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En 28-årig model havde haft 'højlydt lagengymnastik' med en fyr, hvorefter hun opdagede, at hun havde begået en stor fejl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fræk ung kvinde blev rød i hovedet, da hun indså, at personalet ved hendes villa i Thailand havde overhørt hende have højlydt lagengymnastik under sin ferie.

Dasha Daley er en australsk kvinde, der tjener rigtig mange penge på at sælge pikant indhold på nettet, og har selv afsløret den pinlige historie på de sociale medier.

Den 28-årige kvinde fra Perth i Australien specialiserer sig i looner-fetichindhold (ballonfetich), men er også kendt for at dele sine intime møder med andre.

Men hun blev alligevel en smule pinligt berørt, efter at have haft heftig og hed lagengymnastik med en mand, hun mødte på sin rejse til Thailand - og opdagede, at hun havde begået en pinlig fejl.

Uden at være klar over det havde den blonde skønhed efterladt vinduerne i villaen åbne, og hun opdagede det først, da hun så gartnerne stå blot få meter væk udenfor.

"POV: Jeg blev lige taget i Thailand og opdagede ikke, at der stod gartnere lige udenfor mit vindue, som kunne høre det hele," skrev hun som tekst til sin video på det sociale medie TikTok.

En række af hendes fans skyndte sig ned til kommentarsporet for at berolige hende med, at personalet 'sikkert er vant til det'.

"Du skal nok klare den, Dasha. Jeg er sikker på, de er vant til det," skrev en bruger blandt andet som kommentar til den virale video.

"Rigtig interessant måde at starte ferien på," lød det fra en anden, hvorefter en tredje skrev: "Har selv gjort noget lignende før."

Den pinlige historie blev delt kort tid efter, at en utilfreds nabo filmede det morsomme øjeblik, hvor et par skreg så højt under deres lagengymnastik, at de vækkede hele nabolaget. Derfor er Dasha bestemt ikke alene om at lade andre lytte med, når hun hygger sig på lagnerne.

Parrets meget højlydte lyde forårsaget af deres sandsynligvis store nydelse kunne høres helt over på den anden side af gaden af en TikTok-bruger, der endte med at fange øjeblikket på video og dernæst delte det på de sociale medier.

En kvindes støn og råb rungede fra lejligheden på anden sal og blev højere og højere i løbet af videoen, som på kort tid endte med at få tusindvis af visninger på TikTok.

Ads by MGDK