3-årig pige kom ikke i børnehave: Myndighederne tog på hjemmebesøg og gjorde rystende fund

Kristine Bugbee

396 uger siden

|

17/03/2017
Da en lille pige ikke kom i børnehave i flere dage i træk, slog personalet alarm. Lokale myndigheder tog hjem til familien og gjorde et skrækkeligt fund.

Dagens topnyheder

Myndighederne i delstaten Connecticut i USA blev kontaktet af en lille piges børnehave, da hun ikke var dukket op til pasning som sædvanligt. De ansatte havde ikke hørt fra forældrene, og derfor blev de mistænksomme.

Det skriver New York Post

Den lille pige boede med sin mor i byen East Hartford, og da lokale myndigheder trådte ind i lejligheden i mandags, gjorde de en grusom opdagelse. Den treårige pige var inde i boligen sammen med sin mors lig. 

Myndighederne ved ikke, hvor længe moderen har ligget død, men de fortæller, at det 'helt sikkert er mere end et par dage'.

Den 37-årige kvinde blev fundet død i soveværelset, og hendes datter havde overlevet ved at spise cornflakes, som var spildt på gulvet. 

Den treårige pige blev bragt til hospitalet. Hun var dehydreret, men var ellers ikke påvirket fysisk af den frygtelige tid alene i lejligheden. 

Det tyder ikke på, at der et sket en forbrydelse. En obduktion skal nu afsløre dødsårsagen, skriver New York Post. 

Læs også: Politiet frigiver chokerende video: Derfor vil kvinden på billederne have dig til at se den.