3-årige Johnathan blev efterladt i bil: Det kostede ham livet

Skrevet af Nicolai Busekist

29/08/2021
Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe
3-årige Johnathan blev efterladt i en bil foran familiens hjem. Da han blev fundet, blev man mødt af et forfærdeligt syn

Dagens topnyheder

En 3-årig dreng fra Alabama er død, efter at være blevet fundet bevidstløst i en varm bil uden for familiens hjem, oplyser de lokale myndigheder ifølge People.

Johnathan Milam, der var kendt som 'LJ', døde søndag i sidste uge på et hospital. Myndighederne undersøger nu, hvor længe han sad inde i den varme bil.

"Vi kan naturligvis bekræfte, at der var en hændelse, der involverer et lille barn, men det ser ud til at være en tragisk ulykke. Vi er i de tidlige stadier af efterforskningen," udtalte vicesherif Chad Whaley til The Post.

Der er endnu ingen, der er blevet anklaget i sagen om lille Johnathans død, rapporterede WVTM.

Chad Whaley forklarede desuden, at der ikke er yderligere oplysninger om sagen. Derfor er det heller ikke afsløret, hvem der fandt drengen.

"Det bliver fortsat efterforsket. Vi håber, at vi er i stand til at give flere oplysninger, når efterforskningen er afsluttet, sagde Chad Whaley.

Johnathan efterlader sig sine forældre og en storesøster, ifølge teksten på den GoFundMe-indsamling, der er blevet oprettet til familien. I skrivende stund er der indsamlet over 5.800 dollars til familien. Det skriver The New York Post.

"Vi har lige lært, at et barn i nordlige AL er død, efter at være blevet fundet i en varm bil søndag. Folkens, venligst #SeFørILåser og hold jeres biler låst, så børn ikke kan få adgang på egen hånd," skrev NWS Birmingham på Twitter onsdag.

Cirka 80 kilometer syd for Holly Pond, hvor den tragiske hændelse fandt sted, blev temperaturen målt til 32 grader, ifølge data fra National Weather Service.

Johnathan er det 17. barn, der dør i en varm bil i år på tværs af USA, lyder det fra KidsandCars.org, der er en hjemmeside, der holder øje med sådanne dødsfald. De skriver også, at en 4-årig dreng døde i Pennsylvania tirsdag, fordi han kravlede ind i et varmt køretøj på egen hånd, og ikke kunne komme ud igen.