35-årig røg på hospitalet med madforgiftning - men lægerne gjorde sindssygt fund i hans mave

Skrevet af Kristine Bugbee

26/11/2017
Det var ikke en madforgiftning, der var problemet for 35-årige Maksud Khan.
Det var ikke en madforgiftning, der var problemet for 35-årige Maksud Khan.
Læger var forbløffede over synet, der mødte dem, da de røntgenfotograferede en syg mands mave på et hospital i Indien. Advarsel: Voldsomme billeder i artiklen.

Mest læste i dag

Lægerne måtte formentlig blinke et par gange og gnide sig i øjnene, da de opdagede, hvad der i virkeligheden var galt med 35-årige Maksud Khan, som røg på hospitalet med mistanke om madforgiftning.

For en røntgenfotografi af mandens mave afslørede, at han havde langt større problemer at bakse med end en simpel forgiftning i mavesækken. Det skriver Daily Mail

Lægerne fandt hele 263 mønter og 100 søm i Maksud Khan indre. Derudover var hans mave fyldt med barberblade, glasstykker, sten og et stort stykke rustet jern. Hele baduljen vejede intet mindre end syv kilo, så det er ikke så mærkeligt, at Khan havde det skidt. 

35-årige Maksud Khan blev indlagt på det indiske Sanjay Gandhi Hospital i Satna, Madhya Pradesh, da han gennem tre måneder havde klaget over smerter i maven, som i første omgang blev identificeret som madforgiftning. Men så gjorde lægerne den opsigtsvækkende opdagelse.

Røntgenbilleder afslørede det sande problem.

Siden måtte han undergå en større operation for at blive fri for den store mængde metal. 

Ifølge Daily Mail lider Maksud Khan af mentale problemer, og han havde holdt sin dårlige vane med at sluge metal skjult for sin familie. Ifølge bekendte havde han desuden været deprimeret op til indlæggelsen.

Han slugte angiveligt mønter og søm med vand, som tog han piller. 

Maksud Khan havde maven fuld af metal.

Hele syv kilo mønter, søm, jern, barberblade og glasstykker skjulte sig i patientens mavesæk.

Operationen fandt sted i sidste øjeblik, da nogle af de slugte søm var begyndt at stikke hul på mavesækken, hvilket forårsagede indre blødninger. Men det lykkedes heldigvis lægerne at fjerne fremmedobjekterne og lappe ham sammen. 

Han er nu uden for livsfare og har lovet at kvitte sin dårlige vane.

Elever tog deres lærer på fersk gerning og filmede hende: 'Jeg måtte se klippet flere gange'