50-årig lærer kidnapper elev på 15 år: Mystisk opdatering på Instagram udløser vild menneskejagt

Skrevet af Ninna Andreasen

21/03/2017
Dagen før kidnapningen blev læreren set i supermarkedet. Her købte han hårfarve.

Dagens topnyheder

Staten Tennessee er i alarmberedskab, og der er en national menneskejagt i USA, efter en elev på 15 år er blevet kidnappet af sin 50-årige lærer.

Elizabeth Thomas har været forsvundet siden den 13. marts. Det frygtes, at det var på det tidspunkt, hun blev kidnappet af den hendes tidligere lærer Tad Cummins, skriver Daily Mail.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både i Tennessee og nabostaten Alabama har alarmeret befolkningen om kidnapningen, men ifølge politiet kan parret være hvor som helst.

Tirsdag fortalte familien, at hun havde bedt dem om ikke at alarmere politiet, hvis hun ikke var hjemme klokken 18 den dag, hun forsvandt. Politiet mener, at det er sandsynligt, at hun ikke betragter sig selv som et offer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det tyder en mystisk opdatering på Instagram også på. Her har den 15-årige opdateret sin profil og skrevet ”Hustru”.

Overvågningsbånd fra et lokalt supermarked viser, at Tad Cummins dagen inden kidnapningen købte hårfarve til kvinder. Læreren skal også have udtaget et større lån på 4.500 dollars – knap 31.000 kroner – få dage tidligere. Han menes i øvrigt at være bevæbnet med to pistoler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tirsdag kom det også frem, at læreren før forsvindingen var under politiefterforskning for at have kysset pigen.

Forud for kidnapningen blev pigen indkaldt til flere møder med skoleledelsen på baggrund af en episode, hvor en anden elev havde set læreren kysse hende. Det førte til efterforskningen, hvor politiet blev involveret.

Elizabeth Thomas blev fjernet fra Tad Cummins’ klasse, men han fik lov til at fortsætte lærergerningen. De blev dog endnu engang taget på fersk gerning den 3. februar i år. Denne gang af skolens rektor.

Det fik i sidste ende skolen til at suspendere den 50-årige, fraskilte lærer. Han var ikke officielt fyret, da han forsvandt med pigen den 13. marts.

I dagene op til forsvindingen postede den 15-årige flere kryptiske beskeder på Instagram om kærlighed. En af dem var en illustration af Skønheden og Udyret, med teksten ”Enhver skønhed har brug for sit udyr til at beskytte hende mod alt andet end ham.”

- Hun er 15. Han er 50. Han står til en sigtelse, hvor statsadvokaten har identificeret hende som offeret, og de er begge forsvundet. Vi vil have hende hjem. Vi vil have ham i vores varetægt, sagde Josh DeVine, der er talsmand for Tennesse Bureau of Investigation i en udtalelse lørdag.