Forside Udland 7-årig blev født uden højre hånd – så kom der...

7-årig blev født uden højre hånd – så kom der hjælp fra uventet kant

7-årig blev født uden højre hånd – så kom der hjælp fra uventet kant
Foto: Privat

Familien er stadig i chok.

Lige nu læser andre

Lidt over 110.000 kroner.

Så meget ville det koste 7-årige Louie Morgan-Kemps familie, hvis de skulle betale for en “højre arm”.

Louie blev nemlig født uden sin ene hånd, hvorfor familien kontaktede ”Open Bionics” i Bristol i håbet om, at Louie ville kunne få en protese.

Indsamlingen fik med ét vind i sejlene. Faktisk så meget vind, at den faldt for 73-årige Billy Dixons øre, som med det samme stod klar til at hjælpe.

Læs også

Og hjælpe det gjorde han.

Han kontaktede nemlig Louies mor og kom med et livsforandrene tilbud, idet han tilbød at dække alle udgifter forbundet med en ny arm til Louie.

Og den har han nu fået, endda i et smart Iron Man-tema, skriver SE og HØR.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Louie er ovenud lykkelig for sin Iron Man-arm, som han nu er ved at lære at bruge.

Armen fungerer således, at han via sine muskler kan få fingrene til at samle ting op og skære sin mad ud.

Til Standard har 73-årige Billy Dixon afsløret, hvorfor han valgte at støtte Louie og familien økonomisk.

“Jeg har ni børnebørn og de er alle sunde og raske. Jeg så et billede af Louie i nyhederne og gik på Facebook for at finde hans mor. Hun kom frem og jeg sendte hende en besked.”

“Jeg sagde bare, at hun ikke skulle bekymre sig om det. Jeg skulle nok betale for det hele. Jeg kunne ikke lade være med at gøre det.”

Louie Morgan-Kemps mor, Hannah Morgan, har til samme medie fortalt, hvor meget de værdsætter Billy Dixons generøsitet.

“Han sagde: ”Jeg vil betale for det, så stik mig et opkald og så finder vi ud af det”. Han betalte det hele. Det er helt vildt. Det er vildt at tænke på, at en person som vi aldrig har mødt betaler så stor en sum.”

Hannah Morgan kan videre løfte sløret for, at Louie har fået stor ros for sin arm. Der er nemlig mange, der siger, at “den er sej”.

Læs også

Ads by MGDK