7-årige Rupert mistede sin far: Så gjorde han noget helt utroligt

Skrevet af Nicolai Busekist

21/08/2022
Foto: JustGiving/Privat
Foto: JustGiving/Privat
En blot 7-årig dreng mistede sin far for tre år siden. Nu har han gjort noget helt særligt for at ære ham.

Dagens topnyheder

Tidligere på sommeren cyklede den blot 7-årige Rupert Brooke fra London til Paris. Det er en tur, der står højt på listen hos mange cyklister. Turen blev cyklet til minde om hans far, og i samme ombæring formåede han også at indsamle over 300.000 kroner til en velgørenhedsorganisation.

Det skriver mediet road.cc.

Rupert kan bryste sig af at være den yngste person, der har gennemført den lange cykeltur. Han klarede turen over fire dage, hvor han cyklede cirka 80 kilometer om dagen, og den 14. juli kunne han rulle ind i Paris.

På JustGiving havde Rupert oprettet en indsamling under navnet 'Rupert's Mega Ride', hvor han samlede ind. I skrivende stund er der blevet doneret mere end 300.000 danske kroner til hans indsamling.

Rupert har forklaret til The Independent, at han ønskede at cykle den lange tur for at ære og minde hans far, Tom, der døde for tre år siden i en arbejdsulykke.

"Cykling får mig til at føle mig godt tilpas," sagde han til The Independent.

"Min far lærte mig at cykle, og vi plejede at cykle sammen, inden han døde. At cykle minder mig om min korte tid med min far, og det er derfor, jeg kørte fra London til Paris. Jeg ville samle penge ind til hjælpe mange andre børn som mig, og vise min far, at jeg kan gøre det," sagde han også.

Rupert fik selskab af sin mor Jess på turen, hvor de sammen arbejdede på at indsamle penge til Children's Bereavement Centre i Newark i Nottingham, hvorfra familien har fået støtte efter Toms død.

"Jeg er utroligt stolt af Rupert. Cykling har været et stort fokus for ham, siden vi mistede hans far, og han er en rigtig stærk cykelrytter," sagde Ruperts mor.

"Cykelturen fra London til Paris gik rigtig godt, og det var ligesom at tage på en normal cykeltur. Rupert fandt en del af turen vanskelig, da vi skulle gennem Ditchling Beacon i South Downs, da det er hårdt. Men bortset fra det, nød han det i fulde drag og rullede ind i Paris, som om han havde meget mere energi i tanken."

"Det er utroligt, hvor mange penge han har formået at indsamle, og det har været rigtig godt for ham."

Da han vendte tilbage fra hans cykeltur til Paris, kørte den syvårige dreng en æresrunde sammen med Ed Clancy ved Newark Town Center-løbene.

På Ruperts JustGiving-side forklarer han, hvordan 'Children's Bereavement Centre i Newark har været der for at hjælpe os hele tiden. De støttede min mor og mig gennem vores mest triste tider. De hjalp mig med at forstå de svære følelser, jeg havde, og introducerede mig for andre børn, som ved, hvordan jeg har det, så vi kunne have det sjovt sammen og føle os mindre alene'.

"Vi forventede aldrig at indsamle i nærheden af dette beløb, da Rupert's Mega Ride først blev opfundet, endsige se donationer komme ind fra alle verdenshjørner. Tusind tak til alle for at stå bag Rupert - det er virkelig er fantastisk og så værdsat," lyder det fra hans mor efter hjemkomsten.