Da Norma Thornton trak sig tilbage til Bullhead City i Arizona, mødte hun adskillige mennesker, der havde brug for et måltid mad, i Bullhead City Community Park.
Hun mødte blandt andet hjemløse og andre lokale, som dårligt nok havde råd til et sted at bo.
Norma, der er tidligere restauratør, besluttede at lave hjemmelavede måltider til dem, der ikke havde deres eget hjem at lave mad i.
Det har hun nu gjort i fire år.
Men den 8. marts blev den 78-årige anholdt og anklaget for at have overtrådt byens bekendtgørelse, hvorfor hun blev truet med 120 dages fængsel samt 10.000 kroner i bøde.
Norma har nægtet at erklære sig skyldig og indrømme, at hun har gjort noget forkert, og heldigvis blev anklagerne mod hende til sidst droppet.
Men alligevel fik hun at vide, at hvis hun nogensinde blev taget i at dele mad ud til de trængende igen, ville hun blive smidt i fængsel.
Bedstemoren vil dog ikke holdes nede og deler fortsat sin mad ud til folk, der har brug for det - men nu foregår det i en privat gyde.
Norma har derfor slået sig sammen med Institute for Justice.
Sammen har de nu anlagt sag mod Bullhead City med det formål at få ophævet byens bekendtgørelse og få banet vejen for, at den 78-årige igen kan give mad til dem, der har mest brug for det.
Institute for Justice forsøger at indsamle midler til at hjælpe sager som Normas.