99,7% er færdigvaccineret: Nu har de landets næsthøjeste smittetryk

Skrevet af Nicolai Busekist

21/10/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
At 99,7% af indbyggerne er vaccineret har ikke sat en stopper for, at der samtidig er den næsthøjeste forekomst af coronavirus i området.

Mest læste i dag

99,7% af alle voksne i amtet Waterford i Ireland er blevet vaccineret mod coronavirus. Alligevel viser de seneste tal fra Health and Safety Executive (HSE), at der i de seneste 14 dage er registreret 404,6 smittede per 100.000 indbyggere i amtet.

Waterford er kun overgået af Co. Carlow, hvor der er registreret 405,7 smittede per 100.000 indbyggere. Det skriver The Irish Post.

I det irske amt er der blevet registreret 470 nye tilfælde af coronavirus i den seneste uge. Det tegner sig for næsten 5% af den voksne befolkning. 

Da vaccinationen er afgørende i forhold til at forhindre alvorlig sygdom, hvis man smittes med coronavirus, er det bemærkelsesværdigt, at Waterfords høje vaccinationsrate ikke har forhindret amtet i at have landets næsthøjeste smittetal.

I sidste måned kom det frem, at Co. Monaghan havde den laveste vaccinationsrate i et hvilket som helst amt i Irland. På samme tid blev det offentliggjort, at amtet havde det højeste smittetal per 100.000 indbyggere. 

På nuværende tidspunkt er mere end 7,2 millioner doser af vacciner mod coronavirus blevet administreret i Irland.

Ifølge tal fra Health and Safety Executive (HSE) er 74% af Irlands samlede befolkning færdigvaccineret mod coronavirus. Det tegner sig for omtrent 3,7 millioner folk.

Desuden er omtrent 88% af befolkningen, som er berettiget til at modtage vaccinen blevet færdigvaccineret. Indtil videre er det nemlig kun personer over 12 år, der har haft muligheden for at blive vaccineret mod coronavirus i Irland.