Forside Udland Advarer: Forlad Rusland så hurtigt som muligt

Advarer: Forlad Rusland så hurtigt som muligt

Advarer: Forlad Rusland så hurtigt som muligt
Foto: Shutterstock

Overrabbineren i Moskva frygter for jødernes fremtid i Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Lige nu læser andre

Det er ikke ligefrem blev nemmere at være russer i løbet af 2022, for slet ikke at tale om borger i Rusland generelt. Efter invasionen af Ukraine har Vesten sat en stopper for mange ting.

Man kan som borger i Rusland ikke længere komme i IKEA, H&M eller McDonald’s, for bare at nævne nogle af de virksomheder, som har trukket sig fra Rusland for at vise sin støtte til Ukraine.

I de religiøse kredse er der direkte bekymring over fremtiden i Rusland. Moskvas chefrabbiner, Pinchas Goldschmidt, er bange for de russiske jøders fremtid, hvorfor han opfordrer dem til at forlade Rusland så hurtigt som muligt, fortæller han til The Guardian.

Goldschmidt frygter, at de russiske jøder vil blive brugt som syndebuk for det, som krigen i Ukraine har forårsaget af skrækkeligheder.

»Når vi ser tilbage på russisk historie, ser man, at når det politiske system var i fare, forsøgte regeringen at omdirigere massernes vrede og utilfredshed mod det jødiske samfund,« siger Pinchas Goldschmidt og tilføjer:

»Vi så dette i tsartiden og i slutningen af ​​det stalinistiske regime.«

Rabbineren forlod selv Rusland tilbage i juli, efter han nægtede at støtte den russiske invasion af Ukraine.

»Der blev lagt pres på samfundsledere for at støtte krigen, og jeg nægtede at gøre det,« fortæller han.

I løbet af de sidste 100 år har jøderne emigreret fra Rusland i hobetal.

Ifølge en folketælling fra 1926 var der cirka 2,7 millioner jøder i Sovjetunionen, hvoraf 59 procent af dem boede i Ukraine.

I dag er der blot 165.000 jøder tilbage i Den Russiske Føderation, hvor der i alt bor omkring 145 millioner mennesker.

Der er på lidt under 100 år altså forsvundet omkring 2,5 millioner jøder.

Læs også

Ads by MGDK