Forside Udland Ældre mand døde i frygtelig turbulens-ulykke: Nu deler hustruen hjerteskærende besked

Ældre mand døde i frygtelig turbulens-ulykke: Nu deler hustruen hjerteskærende besked

Ældre mand døde i frygtelig turbulens-ulykke: Nu deler hustruen hjerteskærende besked
Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

I alt blev 56 personer alvorligt kvæstet under hændelsen, mens yderligere 23 fik mindre skader.

For langt de fleste passagerer er turbulens en ubehagelig, men kortvarig del af en flyrejse.

I sjældne tilfælde kan de voldsomme bevægelser dog få alvorlige konsekvenser. Det blev på tragisk vis tilfældet om bord på et Singapore Airlines-fly i maj 2024.

Flyet var på vej fra London til Singapore, da det pludselig blev ramt af voldsom turbulens og på få sekunder mistede omkring 54 meter i højde.

Passagerer og løse genstande blev kastet rundt i kabinen, og 79 personer kom til skade.

For 73-årige Geoff Kitchen endte hændelsen fatalt. Nu kaster en undersøgelse ifølge BBC nyt lys over hans sidste øjeblikke.

Blev kastet ud af sædet

Undersøgelsen viser, at den britiske mand fik hjertestop, efter at han under den voldsomme turbulens blev kastet ud af sit sæde.

Geoff Kitchen landede oven på en anden passager. Det var hans hustru, Linda Kitchen, der sad ved siden af ham.

Hun har forklaret, hvordan hun begyndte at skrige og mærkede en voldsom smerte, da hendes mand landede oven på hende.

Selv pådrog hun sig et brud på rygsøjlen og et sår i hovedet, som blødte kraftigt.

Da turbulensen var overstået, blev Geoff Kitchen flyttet frem i flyet, hvor der blev forsøgt hjertemassage. Hans liv stod dog ikke til at redde.

Linda Kitchen blev efterfølgende indlagt på grund af sine egne skader. Først to dage senere fik hun ifølge sin forklaring besked om, at hendes mand var død.

Skulle have været på drømmeferie

Ægteparret havde set frem til en helt anden oplevelse. De var på vej ud på en seks uger lang ferie, der skulle have bragt dem til Singapore, Indonesien og Australien.

I stedet mistede Linda Kitchen sin mand under rejsen.

“At miste Geoff var et knusende slag for hele familien, da vi alle troede, at han ville være her og se sine børnebørn vokse op,” har hun sagt.

I alt blev 56 personer alvorligt kvæstet under hændelsen, mens yderligere 23 fik mindre skader. Geoff Kitchen var den eneste passager, der mistede livet.

Ads by MGDK